Automatisk oplæsning:

Vinderen er fundet i DM Farming Simulator

00:00
Hastighed: ???x
00:00

De forsvarende mestre fra sidste år løb med sejren til DM i Farming Simulator 2021.

Team Højgård fra Als kunne igen i år løfte armene i vejret over mus og tastatur som Danmarksmestre i Farming Simulator 2021, som løb af stablen 5. - 6.juni. Forinden havde holdet spillet turneringskampe bag skærmene både lørdag og søndag, hvor både seere og sponsorer lærte nyt om det hypede landbrugsspil af de garvede kommentatorer, skriver Roskilde Dyrskue og Store Hestedag i en pressemeddelelse.

I turneringen skulle holdene kæmpe om at få flest point på 15 minutter i et spilleformat, hvor det gjaldt om at høste, presse baller og aflevere halmballer i laden. Der blev spillet bedst ud af 3 kampe, men Team Højgård sikrede sig sejren over Team Charlie efter 2. kamp og løb med hovedgevinsten på 15.000 kroner.

Youtuberen RoSu og landmanden Frederik kommenterede søndagens afgørende kampe fra et studie i Søborg og gjorde det både sjovt for kendere og forståeligt for "outsidere" at se med. Selv sponsorerne fandt ud af, at det handler om meget mere end om blot at køre store landbrugsmaskiner bag skærmen.

- Jeg ville jo ønske at sejren fulgte det hold der valgte flest Case IH maskiner, men det er desværre ikke sådan det forholder sig, siger Martin Geert- Jørgensen, som er ansvarlig for markedsføring hos Case IH i Norden & Baltikum, med et smil.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Der er meget mere strategi i turneringsformatet end man lige skulle tro. Det handler både om at vælge de rigtige maskiner både ift. holdets spil, men også i forhold til hvilke maskiner modstanderens hold vælger.

Under spillet får holdene b.la. point når de leverer halmballer på halmloftet eller høster korn, og med den rette strategi, kan holdene lykkes med at få flere point eller forhindre modstanderne i at komme i mål med hele deres "høst.

Holdet med flest point vinder

Det er DFT -Danish Farm Tournaments med Roskilde Dyrskue i ryggen der står bag turneringen og som allerede nu arbejder mod at afvikle flere turneringer i det populære landrugsspil. På DFT-discord er der oprettet et community/fællesskab, hvor spillere kan mødes og træne.

Roskilde Dyrskue og DFTs sponsorer Case IH & New Holland ser frem mod at kunne præsentere et stort set-up på Roskilde Dyrskue Dyrskue 2022, når Danmarksmesterskabet skal afgøres på i de stemningsfulde rammer på Roskilde Dyrskueplads.