Lyt til artiklen:

Selvforsyning med foder i fokus til Øko-træf

00:00
Hastighed: ???x
01:37

ØkologiRådgivning Danmark og Velas Økologi inviterer til Øko-træf 2021, hvor temaet er selvforsyning med foder - ikke mindst protein - i kvægbruget. Det skriver ØkologiRådgivning Danmark i en pressemeddelelse.

- I fremtiden skal selvforsyningen hos økologerne være større både af hensyn til klima, bæredygtighed, landmandens økonomi og ikke mindst økologernes omdømme i det øvrige samfund. På Øko-træf giver demonstrationerne af afgrøder og maskiner i marken et konkret billede af fremtidens økologiske markbrug, siger plantechef i ØkologiRådgivning Danmark, Claus Østergaard.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Arrangørerne håber på op mod 300 deltagere. Det er vigtigt, at Øko-træf er et lærerigt samlingssted.

- Deltagerne skal gå fra træffet med en klar idé om, hvad de kan gøre på deres marker næste år. Øko-træf er en ambitiøs dag, for hvis vi skal levere fremtidens afgrøder, skal vi i gang nu. siger økologichef Peter Mejnertsen, Velas Økologi.

Som deltager vil man komme hele vejen rundt om økologisk grovfoderproduktion og hente viden om selvforsyning og spændende frøblandinger. Man kan se det nyeste fra de mange udstillere, snakke med eksperter og nyde en dag med tid til sparring og inspiration fra økologiske landmænd, lyder det i pressemeddelelsen.

Det er gratis at deltage i arrangementet, og der skal ikke fremvises coronapas ved deltagelse, omend man fra arrangørernes side vil overholde gældende retningslinjer.