Automatisk oplæsning:

Droner skal kortlægge tørveområder

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Droner og kunstig intelligens skal bruges til at reducere landbrugets CO2-udledning.

Et nyt stort Innovationsfonds projekt har til formål at udvikle metoder og teknologi til kortlægning og analyse af tørveområder, som er en af landbrugets helt store kilder til udledning af CO2.

Målet er at udvikle metoder til en mere nøjagtig bestemmelse af tørvejorders udbredelse samt deres kulstoflagre, skriver DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

Der er et enormt fokus på CO2 udledninger fra landbruget, og det fokus bliver næppe mindre i fremtiden. Med Klimalovens mål om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030 (med 1990 som reference år) er fokus yderligere skærpet. Derfor har mange fået øjnene op for lavbundsområderne og deres potentiale til at mindske udledningen af CO2.

Der findes forskellige typer af lavbundsområder. Tørvejorde indeholder mere end 12 procent kulstof, mens kulstofrige lavbundsjorde indeholder mere 6 procent. Det er førstnævnte, der er hovedfokus for et nyt projekt med deltagelse fra blandt andet Aarhus Universitet kaldet ReDoCO2, Men hvad er tørvejorde egentlig? Det har sektionsleder Mogens Greve fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet en god forklaring på:

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Tørvejorde er områder med et meget højt indhold af kulstof. De bliver dannet, fordi plantemateriale aflejres år efter år, mens jorden stadig er mættet af vand. Så længe området er vådlagt, så er jorden iltfattig, og derfor kan plantematerialet ikke omsættes af mikroorganismer. Der er brug for ilt til den proces. Med andre ord, så rådner plantematerialet ikke, og CO2 bliver lagret i jorden som kulstof i stedet for at bliver udledt til atmosfæren som drivhusgas, siger Mogens Greve, Institut for Agroøkologi på AU til DCA.

Drænede tørvejorde

De sidste 200 års udvikling i landbruget har ført til øget intensivering, og det har betydet dræning af lavbundsområder, herunder også tørvejorde. Områderne er blevet drænet, så man har kunnet høste spagnum, græsse kvæg eller dyrke jorden. "Når et tørve- eller lavbundsområde bliver drænet, så kommer der ilt til de tidligere iltfattige jorde, og det betyder, at alt det aflejrede plantemateriale nu kan omsættes og nedbrydes, og det betyder, at områder, der tidligere ophobede CO2pludselig bliver en af de helt store kilder til udledning af CO2. Men hvis vi tager tørvejorderne ud af landbrugsdriften igen, stopper dræningen og vådlægger arealerne, så er det faktisk muligt at bremse udledningen af CO2 fra de her kulstofrige jorde og igen binde CO2. Men vi har brug for at kortlægge områderne, så vi ved, hvor vi skal starte for at få den største reduktion i CO2, for pengene forklarer Mogens Greve.

Læs mere om projektet.