Lyt til artiklen:

Søgård-Fonden hjælper frøavl med ekstra ansøgningsrunde

00:00
Hastighed: ???x
01:22

Myndighederne har givet tilladelse til opløsning, så derfor skal resten af midlerne anvendes til gavn for dansk frøavl og gerne snarest. Derfor har fonden besluttet at gennemføre en ekstra ansøgningsrunde i august 2021.

Søgård-Fonden blev stiftet af Sigurd og Kirsten Andersen af egne midler i 1995, og fonden har nu i over 25 år støttet en lang række projekter til gavn for dansk frøavl af græs og kløver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi nærmer os slutningen på en god historie for dansk frøavl, hvor Søgård-Fonden har - og vil - støtte frøprojekter, som ofte ikke har kunnet gennemføres uden fondens hjælp. Vi er stolte over at videreføre fondens formål til gavn for dansk frøavl i stifternes ånd, siger formanden for Søgård-Fonden, Jens Laurberg Jensen.

Søgård-Fonden yder blandt andet tilskud til forsøg med frøavl af græsser eller kløver samt offentliggørelse af sådanne forsøg og resultaterne heraf. Også rejseomkostninger og gebyrer til kurser og kongresser omhandlende planteavlsforsøg med græsser og kløver yder fonden tilskud til.

Ansøgning om støtte skal være fonden i hænde senest den 23. august 2021. Udlodning sker i august/september 2021.