Automatisk oplæsning:

Miljøstyrelsen undersøger omfanget af pesticider i importerede blomster

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Miljøstyrelsen har igangsat en kortlægning, som skal afdække, hvilke pesticider der anvendes i afskårne blomster, blomsterløg og andre blomsterprodukter, som importeres fra lande uden for EU.

Miljøstyrelsen igangsætter en kortlægning, der skal undersøge omfanget af planteværnsmidler i afskårne blomster, blomsterløg og andre blomsterprodukter.

Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse

- Der er regler for sikker anvendelse af pesticider i EU. Det betyder, at det er reguleret, hvilke pesticider og i hvilke niveauer de må anvendes. Afskårne blomster, blomsterløg og andre blomsterprodukter bliver dog også importeret til Danmark og andre EU-lande fra lande uden for EU. Disse produkter er ikke omfattet af EU-reglerne for pesticider, og derfor vides det ikke, om der anvendes problematiske pesticider. Blomster behandles typisk med pesticider for, at blomsten skal være smuk med blade uden pletter fra svampesygdomme eller skader fra insekter, skriver Miljøstyrelsen på sin hjemmeside.

Kortlægningsopgaven forventes afsluttet sidst på året.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce