Høsten er ofte et kapløb med tiden, hvor det handler om at få tonsvis af afgrøder sikkert høstet og hjem på planlageret eller i amerikanersiloen. Men det er også et kritisk tidspunkt for at få kølet afgrøderne, så de ikke mister afgørende egenskaber. Ved Sukup Europe rådgiver salgschef Ole Laustsen kunder i at tørre afgrøderne korrekt og effektivt. Han oplever ofte, at varmeudviklingen i afgrøderne lige efter høsten ved kørslen og lagring er et kritisk punkt, hvor man skal holde tungen lige i munden.
- Desuden kan afgrøder, der får en temperatur over 40 grader miste størstedelen af sin spireevne, siger han.