Automatisk oplæsning:

DLF's græssort med på innovationsliste

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Det internationale tidsskrift European Seed har udvalgt og kåret de 20 mest innovative plantesorter fra 2020 i den europæiske frøindustri, hvor rajgræssorten Fabian fra DLF er med på listen.

En top 20-liste over de mest innovative plantesorter fra 2020 er blevet offentliggjort. Listen spænder vidt med en vifte af eksotiske og innovative sorter, som eksempelvis hveden med de sorte kerner, skalotteløget med skimmelresistensen, artiskokken med det store hoved, den lilla-farvede broccoli og den ekstrasøde og næringsrige tomatsort.

Og så er der lige DLF's Rajgræssort, Fabian.

Den er nemlig også med på listen. Græssorten bemærker sig ved at have en stor stresstolerance sammenlignet med andre sorter. Det kommer blandt andet til udtryk ved en god vinteroverlevelse.

- Vi er både glade og stolte over, at vores planteforædlere har leveret en vinder i det stærke felt, som European Seed har sammensat, siger Søren Halbye, der er medlem af koncerndirektionen i DLF og står i spidsen for DLFs europæiske aktiviteter i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce