Automatisk oplæsning:

Fristforlængelse på ansøgningsrunden 2021 rykker andre frister

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Skæringdatoen for overdragelser af betalingsrettigheder udskydes. Fristen for at flytte økologiske bistader forlænges.

Tirsdag imødekom Landbrugsstyrelsen ønsket om fristforlængelse til ansøgning af arealstøtte og gav landbruget to ekstra hverdage til at komme i mål. Den nye ansøgningsfrist hedder dermed tirsdag 20. april ved midnat.

Fristforlængelsen får betydning for to andre frister.

- Vi udskyder skæringsdatoen for, hvilke ansøgere der omfattes af fristforlængelsen for at overdrage betalingsrettigheder for 2021. Det handler om de ansøgere, der ikke kan overdrage betalingsrettigheder på grund af en uafsluttet genoptagelsessag, skriver Landbrugsstyrelsen.

Skæringsdatoen bliver udskudt fra 27. april til 3. maj 2021, hvilket svarer til fristforlængelsen af årets ansøgningsrunde. Det betyder, at ansøgere, som 3. maj fortsat ikke har mulighed for at overdrage betalingsrettigheder på grund af en genoptagelsessag, vil være omfattet af fristforlængelsen. Fristforlængelsen gælder også ansøgere, som indirekte er berørte, hvis de for eksempel skal overdrage eller modtage betalingsrettigheder til eller fra direkte berørte ansøgere.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Derudover forlænges fristen for at flytte økologiske bistader. Det skal nu ske inden den 10. maj.