Automatisk oplæsning:

220 ha med lupiner - og der kommer flere næste år

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Clausen Agro ved Vojens bruger lupiner som proteinkilde til køerne. Det er godt at fodre med og relativt nemt at dyrke.

- Det er egentlig mest fordi, det er en fin forretning for os, siger Mads Clausen, medejer og direktør for Clausen Agro, da han skal begrunde valget af en usædvanlig afgrøde.

Lupiner udgør en væsentlig del af proteinerne til Clausens Agros 600 økologiske køer. Det startede med 30 hektar i 2018, og arealet med lupiner er vokset siden. I 2020 var der 120 hektar, og i år bliver der sået 220 hektar. Samtidig er udbytterne steget markant.

- Der er jo en del, vi skal lære, erkender Mads Clausen.

Hidtil har selskabet brugt sin egen udsæd. I år blev udsæden købt, men det er svært at få den rigtige kvalitet, og udsæden er dyr.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Men hvorfor ikke hestebønner, som så mange andre økologer bruger?

Mads Clausen er klar med svaret:

- Hestebønner er vandkrævende, mens lupiner tåler tørke. Hestebønner er også mere følsomme over for sygdomsangreb, forklarer han.

Køerne elsker det

Lupiner er godt kvægfoder af flere grunde. En væsentlig fordel er, at lupinerne smager så godt, at de ligefrem kan bruges som lokkemiddel, når køerne skal flyttes, fortæller driftslederne Asmus Forum og Lars Andersen. Ædelysten er altså god.

rich-media-1
Overfladen efter udtagning fra stakken er fast, men alligevel afdækkes efter hver gang. Foto: Torben Worsøe, Sagro.

- Vi har også oplevet, at lupinfoderet holder værdistofferne i mælken oppe, når køerne er på græs, tilføjer Asmus Forum.

Og så er det en fordel, at lupiner ikke indeholder en stor andel stivelse, sådan som alternativet i form af hestebønner gør, konstaterer Asmus Forum.

Siden starten har bedriftens rådgiver, Morten Thomsen, Sagro, været med på sidelinjen. Han er begejstret.

­- Lupiner kan være med til at gøre os mere selvforsynende med protein. Med de priser, der i øjeblikket betales for soja-protein, kan det også vise sig at være økonomisk interessant for producenter af konventionel mælk, konstaterer Morten Thomsen.

For Mads Clausen er det også et plus, at lupiner passer godt ind i dagsordenen med klimabelastning.

- Det tæller også positivt i vores klimaregnskab til Arla med hjemmedyrkede lupiner, siger Mads Clausen.

Dyrkes sammen med hvede

På jorden hos Clausen Agro dyrkes lupiner sammen med hvede. Hveden ser ud til at få lupinerne til at modne mere ensartet, og så er hvedens stængler med til at støtte lupinplanten. Der er 70 procent lupiner og 30 procent hvede i blandingen.

Afgrøden skårlægges og høstes meget tør med en pickup på mejetærskeren. I år er Clausen Agro nået frem til at opbevare afgrøden i en plansilo, efter at det er kørt gennem en hammermølle og behandlet med propionsyre. Metoden fungerer fint, fordi det er ret let at holde blandingen tør, selvom der ikke tages så meget af siloen hver dag.

- Vi dækker altid ensilagen af, når vi er færdige med at tage ud, så vi er sikre på, at den ikke bliver våd. Vi har så heller ingen problemer med, at den vil tage varme, fortæller driftsleder Lars Andersen.

rich-media-2
Stakken ligger i en lille plansilo. Bunden er en smule ujævn, og det giver lidt udfordringer fordi foderet kan klæbe lidt til bunden. Foto: Torben Worsøe, Sagro.

Tidligere har Clausen Agro haft lupinerne i sække, hvor den var propionsyre-behandlet og tørret ned og kørt gennem en mølle og opbevaret hos DLG.

- Men det nemmeste er afgjort at opbevare den propionsyrebehandlede afgrøde i plansiloen, konstaterer Mads Clausen.

Kun hvert femte år

Lupinerne er dog ikke helt uden udfordringer. For det første er der ikke udviklet på udsæden de sidste mange år. For det andet kan udsæden være svær at skaffe - især til den rigtige pris. Og for det tredje vurderer Mads Clausen, at der ikke kan dyrkes lupiner på den samme jord oftere end hvert femte år. Clausen Agros 600 køer kan forsynes med protein, hvis det dyrkes på 300 hektar.

- I år dyrker vi selv 160 hektar, mens en nabo og min svoger dyrker de resterende 60 hektar, forklarer Mads Clausen.

rich-media-3
Foderet ser appetitligt ud, er ret let at blande op, og det giver god ædelyst. Foto: Torben Worsøe, Sagro.