Danmarkskort viser regionale forskelle i vandmiljøindsatsen

Det nye digitale danmarkskort giver indblik i, hvordan det går på lokalt, og regionalt niveau med at lave nye lavbundsprojekter, vådområder og andre kollektive virkemidler, som er en del af vandmiljøindsatsen.

Kortet viser, at der er stor forskel på, hvor langt man er med indsatsen i de enkelte hovedvandoplande. Et hovedvandopland er et landområde, der dræner vand ud i et afgrænset hav- eller fjordområde.

Der er stor forskel på, hvor mange tons, der skal skæres ned på kvæltofudledningen i de enkelte hovedvandopland for at få god tilstand i havmiljøet. De kollektive virkemidler består af fire frivillige tilskudsordninger: kvælstofvådområder, minivådområder, lavbundsprojekter og skovrejsning. Ordningerne har til formål at hjælpe med at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet.

Under halvvejs med et år igen Landbruget har samlet set klaret 41 procent af målet om at reducere 2.450 ton kvælstof, hvis man tæller både ansøgte-, godkendte og afsluttede projekter med. Med godt et år tilbage af en seks-årig vandområdeplanperiode mangler der altså fortsat cirka 1.440 ton af kvælstofreduktionen, som skal være gennemført inden udgangen af 2021.

På hjemmesiden kan du også se den samlede effekt på landsplan. Den samlede effekt af kvælstofvådområder, minivådområder og lavbundsprojekter er nu 930 ton kvælstofreduktion og dermed cirka ni procentpoint tættere på at nå det samlede reduktionsmål på 2.450 ton kvælstof, i forhold til sidste status fra april 2020, mens skovrejsning er vokset 16 procentpoint siden april 2020.

Se kortet.