Stort potentiale i nye måleværktøjer til vandløb

Fjernstyrede både med ekkolod, droner og måske endda fly med laseropmåling. Det er blot nogle af de redskaber, der muligvis snart kan komme i spil til opmåling af vandløb. Og det er tiltrængt med nye værktøjer, for den nuværende metode er både dyr, tidskrævende og forbundet med en vis usikkerhed.

- Den traditionelle opmåling af et vandløb foregår ved, at man har en landmåler ude, som går med en GPS-stage, en totalstation eller begge. Han måler koordinater for en række punkter fra kronekant til kronekant på tværs af vandløbet. Disse punkter benyttes til at lave et tværsnitsprofil for vandløbet på dette sted. Tværsnitsprofiler måles i intervaller på 100 meter eller oftere, hvis der sker synlige ændringer på strækket, siger Rikke Krogshave Laursen, der er landskonsulent hos Seges.

En sådan opmåling er en tidskrævende fornøjelse, og der kan ofte gå op til 10 år mellem hver opmåling, fortæller Rikke Krogshave Laursen. Samtidig kan der mellem tværsnittene være træstammer eller andre ting, der nedsætter vandføringsevnen, som ikke bliver spottet, hvis sigtbarheden i vandet er lav.

- Det er en veletableret og anerkendt metode, der bliver benyttet. Men det, der er med metoden, er, at opmålingen er et stort arbejde, og det koster mange penge at få udført, fortæller hun og fortsætter.

- Vi har snakket med et landmålerfirma, der virkelig ville ønske, at de kunne begynde at bruge de her nye redskaber. De kan bare nogle andre ting.

Bedre data

Det handler om at få et bedre indblik - både over og under vandoverfladen.

- Det kan blandt andet være muligheden for at måle et vandløb i tre dimensioner. Så får man netop noget data mellem tværsnittene. Det er netop det, som vi bliver spurgt indtil fra ålaug og landmænd, siger Rikke Krogshave Laursen.

Landskonsulenten fortæller, at der er mange teknologier, der er i spil til at varetage opgaven med opmåling af vandløb. SEGES har selv testet potentialet for at bruge ekkolod, der sættes på en fjernstyret båd. Derudover nævner hun andre teknologier som blandt andet Lidar, der kort fortalt bruger rødt og grønt lys til at måle dybde og vandspejl, samt Ground Penetrating Radar, der ved hjælp af elektromagnetisk udsendt energi kan detektere vandløbsbunden, og måle tykkelsen af eventuelle sedimentaflejringer på bunden af vandløbet.

- Teknologierne har hver deres fordele og ulemper. Så vi kan ikke sige, at der lige nu er én teknologi, vi kan tage i brug. Men vi mener, at der er et stort potentiale i teknologierne, fortæller Rikke Krogshave Laursen.

Med en større datatæthed vil man i fremtiden kunne danne sig et bedre billede af, hvordan tilstanden i vandløbet er, og så bliver det forhåbentlig nemmere at identificere de strækninger, der skal sættes ind på.

For går der 10 år mellem hver opmåling, så kan der løbe meget vand i åen i mellemtiden. Med hyppigere målinger og et mere retvisende billede kan de lokale lodsejere forvente en mere præcis beskrivelse af oprensningsbehovet, der er med til at sikre, at vandløbet lever op til dets regulativ.

Men inden man kommer så langt, skal der arbejdes en del.

- Man vil formentlig skulle teste de nye teknologier op imod kontrolpunkter foretaget med traditionel opmåling. I hvert fald indtil man får erfaring med de nye teknologier og deres anvendelse, siger Rikke Krogshave Laursen.

Det er håbet, at man med de nye teknologier kan få opmålt vandløbene hyppigere. Både fra kommunernes egen side, men også fra lodsejernes. Det kan nemlig blive væsentligt billigere at foretage kontrollerne med de nye teknologier, som disse udvikles og standardprocedurer fremkommer.

Man er stadig i gang med at udføre tests. Det har Seges blandt andet gjort ved Gerå i det nordjyske. Det kan man se en video med her.