Lyt til artiklen:

Agri Nord: Placeret gødning i vårbyg øger udbyttet

00:00
Hastighed: ???x
04:18

Vårbyg vil få et godt afsæt, hvis man placerer gødning, når man sår. Afgrøden vil have gavn af det resten af sæsonen.

Derfor anbefaler planteavlskonsulent Torben B. Hansen, Agri Nord, at man placerer eller iblander gødning til vårafgrøder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver Agri Nord i en pressemeddelelse.

- Hvis ikke det allerede er sat i værk, bør blanding af gødning med såsæden eller placering af gødning være en del af planen, siger han og tilføjer:

- Hvis man ikke har udstyr til placering på sin såmaskine, kan man bruge udsæd, hvor gødningen er blandet i, eller man kan selv blande det.

- Placering af fuldmængde NPK-gødning giver det højeste udbytte, men 100 til 200 kilo gødning pr. hektar iblandet såsæden er et meget stort skridt på vejen til det sikre og høje udbytte. Iblanding af 100 til 200 kg gødning/ha kan let håndteres, og man kan supplere med resten før eller efter såning. Iblanding af gødning med såsæd kan virkningsmæssigt og ved moderate mængder gødning sidestilles med placering, siger Torben B. Hansen.

Hans vurdering er, at måske kun hver 10. landmand i Nordjylland placerer eller iblander gødning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er langt flere, der kan få glæde af at gøre det, siger han.

Større mangantilgængelighed

Der er mange årsager til, at det virker at placere gødning til vårsæd. En er, at mangantilgængeligheden for planten øges. Det skyldes, at når man tilfører gødning, sker der en biologisk og kemisk proces, som sænker pH-værdien i jorden. Det bevirker, at der frigøres mangan, som optages af planten tidligt i væksten og tæt på plantens første rødder. PH-sænkningen og dermed manganeffekten strækker sig desuden over længere tid, når gødningen ikke er opblandet i jorden.

Nogle gødninger øger mangantilgængeligheden mere end andre. NS21-24 (Svovlsur ammoniak), NS 26-14 (ammonsulfatsalpeter) og NP 18-20-0 (DAP) er de gødninger, der medfører størst manganfrigivelse til planten.

Mindre risiko for kvælstoftab

Hvis der kommer meget nedbør efter såning, og gødningen er placeret fremfor blandet op i jorden, er der mindre risiko for kvælstoftab.

- Det skyldes, at omdannelsen af ammoniumkvælstof, som ikke kan udvaskes, til nitratkvælstof, der kan udvaskes, går væsentligt langsommere, når det ligger koncentreret i jorden, siger Torben B. Hansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Konkurrerer bedre mod ukrudt

Når gødningen er placeret, vil afgrøden vil have bedre afgang til næringsstofferne end meget af ukrudtet.

- Det giver afgrøden et godt forspring, siger Torben B. Hansen.

Bedre tilgængelighed af næringsstoffer under tørre forhold

Hvis der er meget tørt efter etablering af vårsæden, vil planterne have svært ved at optage næringsstoffer, der er opblandet i et stort, tørt jordvolumen. Og endnu værre bliver det, hvis gødningen er spredt oven på jorden.

- Men er gødningen placeret, hvor den spæde plante let får fat i det, kan plantens øvrige rodvækst koncentreres om nedadgående vækst, siger Torben B. Hansen.

Begrænsning i gødningsmængde ved iblanding

Der er nogle forhold man skal være opmærksom på i forbindelse med iblanding af gødning i såsæden. Ved iblanding vil og bør gødningsmængden være begrænset. Der er risiko for svidning eller saltskade, når større mængder kalium eller kvælstof lægges for tæt på kernen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ved iblanding kan man som tommelfingerregel sige, at kaliummængden ikke bør overstige 20 kilo pr. hektar. Og kvælstofmængden bør ikke være over 50 kilo pr. hektar, siger Torben B. Hansen.

Brug af urea og kaliumklorid er udelukket. Det giver svidnings- og saltskader. Og Torben B. Hansen advarer mod at lave eksperimenter med billig eller ukurant gødning.

- Gødning med meget støv eller dårlig kornstyrke giver større risiko for problemer ved blanding, udbringning og opbevaring, siger han. Ved placering kan mængden af gødning øges, jo længere gødningen placeres fra kernen