Økolog: Uden erfagrupper ville jeg gå glip af vigtig viden

Da Christian Hjorth tilbage i 2016 omlagde bedriften Ulvedal syd for Aalborg til økologi, var det et forsøg på at udfordre sig selv og de gamle landmandsdyder.

På bedriften dyrkes der græsfrø, ærter, hestebønner og forskellige former for korn, bl.a. vårhvede til brød. Og som resultat af at være en relativt ny økolog har Christian Hjorth også taget springet og er blevet en del af to erfagrupper i regi af Velas - en med fokus på økologisk planteavl og en om jordens frugtbarhed.

Det skriver Velas i en pressemeddelelse.

- Jeg havde drevet konventionelt landbrug siden 1989, da jeg overtog gården, og jeg syntes på daværende tidspunkt, at det blev lidt ensformigt. Havde man et problem, så kørte man ud med sprøjten, og så skulle det nok gå. Økologien pirrede mig derimod, for pludselig gav man afkald på en stor del af de livliner, man havde som konventionel planteavler. Nu var det op til jorden og ikke mindst mine evner. Det øgede spændingen, fortæller Christian Hjorth om bedriften, der har været på familiens hænder siden 1830.

God landmandslære

Især jordens frugtbarhed er et emne, der har optaget ham efter at have omlagt til økologi.

- Det er spændende at lære mere om alt det, der sker under jorden. Det er jo mange gange det, der afgør, hvorvidt planterne får det godt eller ej. Har de en sund rodzone, og kan man udvide den zone, så får man en meget mere robust plante. Det er god gammeldags landmandslære, og i gruppen diskuterer vi mange af de ting, vi landmænd generelt ikke har fokuseret på i de sidste mange år, siger Christian han og fortæller, at gruppens deltagere deler viden om alt fra så- og høsttidspunkter, efterafgrøder og skårlægning såvel som alt andet, der foregår både over og under jorden.

- I gruppen møder jeg spændende mennesker, som har de samme interesser som mig, og vi får den nyeste viden fra dygtige forskere, som har forsket i områderne i mange, mange år. Der er ingen tvivl om, at det giver mig viden, som jeg ellers ikke ville have fået, siger Christian Hjorth, der eksempelvis er begyndt at dykke mere ned i de forskellige former for efterafgrøder efter input fra erfagruppen.

- Tidligere tænkte jeg ikke så meget over efterafgrøderne, men efter vores snakke i erfagruppen har jeg fået øjnene op for vigtigheden af at få bl.a. olieræddiker og lucerne, som har store rødder, der går flere meter ned i jorden. Vi skal selvfølgelig have nogen til at aftage det hø, der kommer ud i den anden ende, det må vi jo tage hen ad vejen.

Kolleger frem for konkurrenter

Christian Hjorth nyder generelt meget godt af det lukkede forum og ser erfagrupperne som en plads, hvor kolleger hjælper kolleger.

- Det er et rum, hvor vi kan udveksle erfaringer uden at føle, at vi er konkurrenter. Man kan læse sig til meget, men her kan vi gå på hinandens marker og se andre, der har samme udfordringer som en selv et andet sted i landet. Vi kan selv byde ind med løsninger, fordi vi har været hele forløbet igennem selv, og samtidig kan vi trække på nogle af de mere erfarne, som oplever særlige problemer, man endnu ikke selv er nået til endnu, eksempelvis ukrudt og sædskifteproblemer. Det er meget lærerigt, siger Christian Hjorth, der også i den forbindelse nyder muligheden for at møde sin konsulent flere gange om året.

En konsulent er med hver gang

Christian Hjorth er langtfra den eneste, der nyder godt af at være en del af en eller flere erfagrupper.

I Velas oplever Tina Tind Wøyen, økologirådgiver, at der er stigende interesse for at blive en del af et fagligt netværk, hvor man i fortrolighed kan diskutere nogle af de mange problemer, der kan opstå. Derfor er Velas også på vej til at starte en række nye erfagrupper op, som sigter mod forskellige temaer.

- Vi mærker, at landmændene gerne vil mødes med ligesindede og diskutere de mange aktuelle udfordringer og løsninger, der er i marken gennem vækstsæsonen. Og der er ingen tvivl om, at mange landmænd ville have gavn af det. I sådan en gruppe kommer man typisk på 5-6 besøg om året samt på forskellige ekskursioner, og hver gang er der en konsulent, som man kan sparre med. Det betyder også noget, siger Tina Tind Wøyen