Robuste sorter til kolbemajs

Lidt uden for Ringkøbing, ligger Blåbjerg, en malkekvægsbedrift ejet og drevet af Niels Peter Jensen. På gården er der 300 årskøer, og der drives 1228 hektar jord, hvoraf 180 hektar bruges til grovfoder.

Strategien for malkekvægsbedriften er at have fokus på at kontrollere alt i produktionen og minimere tilfældigheder.

I samarbejde med Vestjyllands Andel har Blåbjerg derfor lavet forsøg med kolbemajs for at vide præcist, hvilke sorter der passer ind hos dem.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

- Vi forsøger at kontrollere så meget som muligt. Vi vejer eksempelvis alt vores foder ind. Vi har ikke et eneste læs, vi ikke ved, hvad der er i. Vi har stor fokus på at sikre os, at vi kan kontrollere, hvad vi gør rigtigt og forkert, så vi kan korrigere efter det. Det jo det, vi skal leve af, fortæller Niels Peter Jensen.

For at træffe præcise sortsvalg til næste sæson, har Blåbjerg i 2020 lagt jord til et kolbemajsforsøg i samarbejde med Vestjyllands Andel, for at finde ud af, hvilke sorter der klarer sig bedst i deres klima.

- Vi såede en omgang med hver sort, inde midt i marken, så det blev så ens som overhovedet muligt. Der var 16 rækker svarende til 0,39 ha. af hver af de seks sorter, vi havde med. Forsøget kan derfra hjælpe os og landmanden, vi laver forsøget hos, med finde at ud af, hvor skellet mellem udbytte og kvalitet går, fortæller Carsten Holmgaard, salgsleder for grovfoder hos Vestjyllands Andel om forsøget.

Sorten Prospect leverede klart flest foderenheder pr. hektar i forsøget, på grund af et højt stivelse- og energiniveau på trods af en lidt lavere tons-mængde pr. hektar, hvor den kom ind på en delt 3. plads.

Et barskt klima

Valget af sorter på den vestjyske lokation er ikke kun gjort med et kig på FE pr. hektar fra generelle forsøg. Klimaet ude vestpå gør, at de har særlige krav til deres sortsvalg.

- Vi går med i forsøg som dette, da det tjener os at vide hvilke sorter, der klarer sig godt herude. Det, der er bedst på vestkysten, er ikke nødvendigvis bedst ude østpå. Vi har et barskt klima herude med en masse blæst. Det gør, at vi i gennemsnit høster ti dage senere, end de gør længere østpå, fortæller Niels Peter Jensen og fortsætter:

- Når vi kigger efter majssorter til vores grovfoder, ser vi derfor altid efter stærke sorter, der ikke knækker i vinden. Det år, hvor Bodil [red: Stor storm fra den 4. til den 6. december 2013] kom, kunne vi se en masse majs, der begyndte at knække, og det skal vi helst undgå. Hvis majsen først ligger ned, for vi en stor spildprocent, fortæller Niels Peter Jensen.

Forsøger at være selvforsynende

Niels Peter Jensen forsøger at være så selvforsynende med sit foder som muligt. Det kræver derfor en vis mængde kolbemajs, for at hæve kvaliteten af grovfoderet.

- Jeg bruger den tommelfingerregel, at én tredjedel af mit majs er kolbemajs. Vi skal være så selvforsynende som muligt, og vi kæmper med at få nok foder i vores køer. Der er kolbemajs bare lidt mere koncentreret, og foderværdien er højere," siger Niels Peter Jensen og fortsætter:

- Det er også derfor vi har hestebønner i vores sædskifte, så vi kan avle og producere vores eget protein.

Niels Peter Jensens malkekvæg har en gennemsnitlig ydelse på 11,8 EKM.

Tidlige og standfaste sorter til kolbemajs

Niels Peter Jensen har på baggrund af forsøget med Vestjyllands Andel valgt at have en stor andel Prospect til den kommende sæson. At Prospect klarede sig godt i det vestjyske forsøg, undrer ikke Andreas Andersen, der er produktchef for majs hos Limagrain.

- Prospect er en ideel sort til kolbemajs, fordi den leverer et højt udbytte af en virkelig god kvalitet, og den er standfast nok til at blive stående, selv hvis høsten skulle strække sig. Den er derudover kendetegnet ved at have en god cellevægsfordøjelighed, hvilket også gør sorten til en god buffersort, siger Andreas Andersen.

Generelt mener Andreas Andersen, at man altid skal kigge efter robuste sorter, hvis man dyrkerkolbemajs.

- Man bør gå efter robuste sorter, som har standfastheden til at blive stående i et vådt og omskifteligt efterår. Eftersom kolbemajs har en længere vækstsæson ind i et vådt efterår med stigende smittetryk af bladsygdommene majs øjeplet og majs bladplet, så er en god bladsundhed også vigtig i sortsvalget, når det gælder kolbemajs, fortæller Andreas Andersen produktchef for majs, Limagrain og slutter:

- Man ved aldrig, hvordan en sæson udvikler sig, og det er derfor svært at vide præcis, hvor stor en andel af majsen, der skal tages som henholdsvis kolbemajs og helsæd - derfor bør man vælge nogle gode allround sorter, der er velegnede til begge dele, så man altid får nok majs til helsæd.