Lyt til artiklen:

Importeret soja skal være fortid i økologisk landbrug

00:00
Hastighed: ???x
02:18

Synspunktet om farvel til importeret soja tager rådgivningsselskabet nu konsekvensen af og tilbyder en skræddersyet rådgivningspakke, Fremtidens FoderForsyning, til mælke- svine- og fjerkræproducenter, der vil have beregnet konsekvenserne af selvforsyning for både mark og stald, skriver ØkologiRådgivningen i en pressemeddelelse.

- For mange vil der være tale om en markant omlægning af produktionen. Det kræver en grundig og langsigtet planlægning, måske mere jord, nye samarbejdsaftaler og nye færdigheder i markarbejdet, siger Erik Andersen, direktør og kvægchef i ØkologiRådgivning Danmark om baggrunden for tiltaget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En af de landmænd, der har efterspurgt en beregning, er Uffe Bie, økologisk mælkeproducent ved Ejstrupholm. Den har givet ham overblik over, hvad han kan tillade sig at betale for såvel bælgsæd fra økologiske planteavlere i nabolaget som for jordleje, hvis han selv skal dyrke foderet.

- Ét er, at det er svært at skaffe soja i øjeblikket, noget andet er, at det ikke er bæredygtigt at hente det i Kina. Jeg vil gerne være på forkant, for jeg er sikker på, det bliver et krav om nogle år, at vi producerer økologisk mælk på dansk foder. Det kan jeg lige så godt begynde at forberede mig på, siger Uffe Bie.

Uvildig prissætning

Han kontaktede ØkologiRådgivning Danmark, fordi han ønskede en uvildig prissætning på proteinfoderet.

- For mig er sælgernes pris ikke interessant i sig selv. Jeg har brug for at kende konsekvenserne for mælkeydelsen og bedriftens økonomi, tilføjer Uffe Bie.

Kvægchef Erik Andersen opfordrer husdyrproducenterne til ikke at sidde på hænderne, men lægge en plan for den fremtidige foderforsyning nu, for der er andre aktører på markedet, der er på udkig efter dansk økologisk bælgsæd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det skal være slut med importeret foder langvejs fra. Soja er i søgelyset, når det gælder rydning af regnskov og reduktion af landbrugets klimabelastning. Det gælder ikke kun fodersoja, også konsummarkedet rører på sig, så der bliver konkurrence om bælgsæd fremover. En høj grad af selvforsyning kan blive værdifuld for husdyrproducenterne, konstaterer Erik Andersen.