Byboere kan købe naturarealer

Naturinteresserede byboere har mulighed for at skabe sig deres eget naturprojekt, men muligheden er forholdsvis ny og kun brugt af få.

For tiden oplever Sagros naturrådgivere dog en stor efterspørgsel på skov og naturarealer fra personer udenfor landbruget. Derfor kan det give mening for landmænd at sælge naturarealerne nu, skriver Sagro i en pressemeddelelse.

§3-arealer og andre naturarealer har en begrænset driftsmæssig værdi i produktionslandbruget, hvor de ofte opfattes som en klods om benet. Det bliver sikkert ikke bedre, når en ny lov i 2022 træder i kraft og medfører, at det er slut med at omlægge, sprøjte og gødske §3-arealer.

- Et naturinteresseret ægtepar har for eksempel købt 8,5 ha fra en større landbrugsbedrift. Arealet omfatter blandt andet en mose, der ulovligt er blevet drænet, og hede, der ulovligt er blevet opdyrket. Plejeplanen foreskriver, at dræningsgrøfter kastes til, og at heden retableres. Samtidig har de nye ejere fået lov at anlægge en 700 m2 stor sø, fortæller Rasmus Filsø Løbner, der er naturrådgiver ved Sagro.

Målgruppen er byboere

For landmænd er det en unik mulighed for at sælge naturbeskyttede enge, heder, moser og overdrev til en helt ny målgruppe.

Rasmus Filsø Løbner nævner et andet eksempel, hvor en ikke-landmænd har købt et naturområde, der engang var hede, som delvist har været opdyrket. Den nye ejer har nu iværksat en plejeplan, hvor arealet udpines og hedearealet genskabes. Der er desuden skabt offentlig adgang, p-plads og stier i området.

Det kan også være en bybo, der er vokset op på en gård, og som drømmer om fortsat at kunne gå på jagt på den fædrene gård. Hvis faderen er ved at sælge, vil det måske være lettere at finde en køber til gården, hvis naturarealerne er skilt fra til sønnen?

Men inden en person uden for landbruget kaster sig ud i at købe en landmands naturarealer, er det vigtigt at kende de betingelser, der knytter sig til at blive ejer af et beskyttet stykke eng, hede eller mose.

Arealet skal ligge inden for områdeudpegningen (§3-areal, naturbeskyttelsesområde eller positivt skovrejsningsområde - eller områder, hvor der er planer om et naturgenopretningsprojekt eller et godkendt vådområde. Eller være en tidligere råstofgrav.). Der skal være et naturformål af almen samfundsmæssig karakter. Det vil som regel indebære, at køber har en plejeplan for området. Et typisk eksempel på en plejeplan kan være, at kommunen kræver, at den nye ejer bibeholder arealerne lysåbne, for eksempel i en ådal.

Køber skal åbne hele eller dele af arealet for offentligheden. Køber skal være i kontakt med kommunen i forhold til kommunens eventuelle interesser i området.

Krav om offentlig adgang

Som køber skal man søge tilladelse til at ændre arealets status, og her er det afgørende, at formålet skal være at skabe et naturareal. Formålet kan ikke være, at den nye ejer vil erhverve arealet for at gå på jagt på det, understreger han.

Opfylder man imidlertid lovens krav om via en plejeplan at skabe et naturareal med offentlig adgang og p-muligheder, så er det til gengæld OK, hvis ejeren en gang imellem går på jagt på området.

Vent og håb på værdistigning

Det er muligt, at naturarealer i fremtiden vil få større værdi for landmænd.

Det bliver tilfældet, hvis arealerne kommer til at vægte positivt i natur- eller klimaregnskaber. Det vil afhænge af den kommende landbrugsreform.

Den enkelte ejer af §3-arealer må altså gøre op med sig selv, om han tør vente og håbe på en værdistigning - eller om han vil høste gevinsten nu og skille sig af med arealer, som en del landmænd har "brændt sig på", når arealer er blevet underkendt på grund af bagateller, som har kostet store træk i bedriftens samlede grundbetaling.