Automatisk oplæsning:

Forsøg med filtrering af pesticidrester viser lovende resultater

00:00
Hastighed: ???x
00:00

En række laboratorietests viser gode resultater med at fjerne pesticidrester fra grundvand.

Teknologisk Institut har i løbet af 2020 kørt laboratorieforsøg med ti vidt forskellige stoffer, der kunne have potentiale som filtermateriale til fjernelse af DMS og DPC. DMS og DPC er nedbrydningsprodukter efter pesticider, der tidligere blev brugt til bekæmpelse af blandt andet svampevækst og ukrudt.

- Feltet er nu indsnævret til tre kandidater, der i laboratoriet har vist sig at være 95-100% effektive til at filtrere og fjerne disse pesticidrester i drikkevandet, lyder det i en pressemeddelelse.

De tre løsninger bliver omdrejningspunktet for et nyt projekt, der finder sted i samarbejde mellem Teknologisk Institut, vandforsyningerne Frederiksberg Vand A/S og Hjørring Vandselskab A/S samt industriel partner Kemic Vandrens A/S. Projektet er støttet af DANVA.

Hjørring og Frederiksberg

I løbet af 2021 bliver de tre løsninger testet i pilotskala på vandværker i Hjørring og på Frederiksberg. Den eller de mest effektive løsninger skal herefter - i 2022 - implementeres i fuldskala i form af et mindre trykfilter, der skal monteres hos Frederiksberg Forsyning.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi er nødt til at tænke ud af boksen med DMS, som er en af de mest vandopløselige molekyler, man har set. Det betyder, at den normale nødplan, hvor man filtrerer urenheder i vandet med aktivt kul, simpelthen ikke fungerer. Et aktivt kulfilter kan kun filtrere DMS i nogle få måneder, hvorefter kullet bliver mættet med DMS og skal skiftes ud. Det er en dyr og besværlig manøvre. Vi skal finde en løsning, der er både effektiv og økonomisk, fortæller forretningsleder Sanin Musovic (ph.d.), der er leder af drikkevandslaboratoriet på Teknologisk Institut, i pressemeddelelsen.

Det er Frederiksberg Forsyning, der er hovedansøger på projektet. Her har man problematikken omkring DMS-fund tæt inde på livet.

- Vi råder over fem vandboringer, og der er konstateret DMS i nogle af dem. Vi har ikke mulighed for at lave nye boringer og har dermed ikke mulighed for bare at fortynde vandet fra de påvirkede vandboringer med vand fra nye boringer, der ikke er påvirket af DMS. Derfor er vi rigtig glade for at deltage i projektet, da vi fortsat ønsker at levere det reneste og sikreste vand til vores forbrugere, fortæller Herman Juel, chefspecialist for Frederiksberg Forsyning.

Gængse kulfiltre fungerer ikke mod DMS

Efter de overraskende resultater af grundvandsanalyser i 2018 har GEUS - De Nationale Undersøgelser for Danmark og Grønland - kaldt de omfattende fund af DMS-pesticid for den måske værste pesticidforurening af grundvandet, vi hidtil har set. At behovet for løsninger er presserende, understreges også af, at DANVA i år støtter hele to projekter, der omhandler bekæmpelse af DMS - ud af i alt syv bevillinger.

At DMS er meget vandopløseligt, betyder også, at stoffet hurtigt kan vandre fra den ene til den anden boring og imellem grundvandsreservoirer, alt afhængigt af lokale geologiske forhold.

- Selvom vi er gode til at producere drikkevand af høj kvalitet i Danmark, udstiller problemet med DMS nogle indbyggede sårbarheder. Både de gængse kulfiltre og den udbredte fortynding af pesticid-påvirket grundvand med vand fra rene grundvandsboringer kommer til kort, når vi støder på pesticider med de egenskaber, som DMS har, fortæller Sanin Musovic.

Tysk kulfilter kan blive en genvej

I dette projekt testes blandt andet produktet Silcarbon, et tysk-produceret aktivt kulfilter, som i korte laboratorieforsøg på Teknologisk Institut i foråret 2020 har vist sig at være ganske effektivt.

- Silcarbon er et produkt, der allerede er EU-godkendt til rensning af drikkevand i bl.a. Tyskland. Det er en stor fordel, hvis pilotforsøgene viser, at Silcarbon er det mest effektive materiale. Det betyder, at vi måske allerede i slutningen af 2021, efter pilotskalaforsøg hos vores projektpartner, kan begynde at projektere driftssikre løsninger til danske og europæiske vandværker, fortæller direktør Henrik N. Laugesen fra Kemic Vandrens A/S, der opbygger projektets forsøgsopstillinger og udvikler den endelige fuldskala løsning.