Automatisk oplæsning:

Fikserende efterafgrøder som pligtige efterafgrøder

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Et notat fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug samt Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet dokumenterer, at kvælstoffikserende efterafgrøder har flere fordele end andre typer efterafgrøder, idet de ud over at reducere udvaskningen af nitrat også kan binde kvælstof fra luften, som vil kunne udnyttes af de efterfølgende afgrøder. Ifølge notatet kan fikserende efterafgrøder give samme reduktion i udvaskningen, som ikke-fikserende arter, når der tages højde for den øgede eftervirkning.

En del jordbrugere har længe ønsket at bruge fikserende efterafgrøder som pligtige efterafgrøder, og især på økologiske bedrifter har det været et stort ønske. Fikserende efterafgrøder er afgrøder, der kan omsætte luftens kvælstof til plantetilgængeligt kvælstof, det kunne f.eks. være kløver. Men indtil nu har det ikke været tilladt, fordi der har været usikkerhed om, hvad det øgede kvælstof input fra fikseringen betyder for udvaskningen på længere sigt, skriver DCA i sit nyhedsbrev.

Notatet er en bestilling fra Landbrugsstyrelsen og er udarbejdet af forskere fra Institut for Agroøkologi som en del af myndighedsbetjeningen.

- Det er vores vurdering, at man vil kunne opnå samme effekt på nitratudvaskningen med fikserende efterafgrøder, som ved ikke fikserende, men det kræver at en række betingelser overholdes, fortæller seniorforsker Peter Sørensen fra Institut for Agroøkologi.

De betingelser er:

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

De fikserende arter skal være vinterfaste, og skal sås i blanding med minimum 75% frø af ikke-fikserende arter.

Den fikserende efterafgrøde må først destrueres efter 1. februar på sandjord, men kan evt. destrueres tidligere på lerjord.

Der indregnes en gødningsmæssig eftervirkning på 50 kg N/ha, hvor andre efterafgrøder tilregnes en eftervirkning på 17-25 kg N/ha.

- Vores forsøg viser, at de fikserende planter først optager det kvælstof, de kan få fat i fra jorden, og derefter kan supplere op med en fiksering af kvælstof fra luften. Så-tidspunktet, eller høsttidspunktet, når der er undersået i en afgrøde, har stor betydning for, hvor kraftig en efterafgrøde der kan opnås. Der er i vores forsøg målt en kvælstoffiksering i efterafgrøder varierende fra 0 til 120 kg N/ha, siger Peter Sørensen.