En usikker fremtidsvejrudsigt var på programmet på onsdagens webinarer til Landbrug og Fødevarers plantekongres.

Der er mange ting, man skal tage højde for, når den optimale afvanding i marken skal opnåes.

Og netop afvanding var på tapetet til Planter i Fokus, der er navnet på årets plantekongres, som afholdes af Landbrug og Fødevarer.

Den aktuelle verdenssituation skal ikke forhindre, at viden indenfor planteavl ikke kan deles, og derfor er årets kongres virtuel. Det samme gjaldt dagens webinar, hvor chefkonsulent Rikke Krogshave Laursen og konsulent Stinna Susgaard Filsø, begge fra Seges, delte ud af deres viden om emnet.

Usikker vejrudsigt

Det synes netop nu ekstra relevant at sætte fokus på, hvordan man sikrer en optimal afvanding. Billeder af oversvømmelser skal man ikke langt tilbage i erindringen for at finde, og så var der jo tørken i 2018.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Vejret er som følge af klimaændringerne forandret. Siden år 1870 falder der cirka 100 millimeter mere regn om året, særligt i vinterhalvåret. Samtidig er grundvandet steget med 1-2 meter.

Og fremtidsudsigterne er usikre.

Rikke Krogshave Laursen fortalte, at beregningerne i de kommende år i bedste fald bliver på samme niveau som i dag eller endda værre.

Samtidig kan sommerhalvåret blive præget af flere perioder med regn, som så vil falde i kortere og mere intense perioder.

- Uforudsigelige vejrforhold er et vilkår for landmanden, men der er nogle ting, man kan gøre, sagde Stinna Susgaard Filsø, der herefter gik i dybden med, hvordan man bedst løser problemerne, når vandet er en mangelvare.

To spor

Hvis tørke er et problem, er der to spor, man kan følge. Først og fremmest kan man kigge på sorter, der har en højere tørketolerance. Det afhænger selvfølgelig i bedriftstype og afsætningsmuligheder.

- Spor to er markvanding. Kan man begynde med at vande, eller skal man øge frekvensen? Det er store og langsigtede investeringer, der skal til, men det kan give en øget driftssikkerhed på nogle bedrifter. Det kan også give mulighed for andre afgrøder, forklarede Stinna Susgaard Filsø.

Det kræver selvfølgelig, at man har adgang til en anseelig vandmængde, samtidig med, at man kan få tilladelser til at vande sine marker.

Er grundvandet eksempelvis for lavt på bedriften, kan man overveje en kreativ løsning:

Man kan samle vandet fra vinteren i reservoirs, som kan anvendes i tørkesæsoner. Der er en lang tradition for dem på Samsø, hvor der er 80 styk mellem 18.000 kubikmeter til 113.000 kubikmeter, fortalte konsulenten.

Her kræver det selvfølgelig, at der er et ordentligt lerindhold i jorden, pointerede de to konsulenter. Ellers skal man fore et eventuelt bassin. Man skal også gøre sig tanker om, hvad ens behov er, samt hvor meget vand der kan samles på ens grund. Det kræver også investeringer, både til det indledende arbejde og efterfølgende vedligehold.

Vandet på marken

Når det modsatte problem gælder, og markerne ikke kan komme af med vandet, skal man ifølge Rikke Krogshave Laursen starte med at analysere problemet.

- Man skal finde ud af, hvilket vand, der ligger på marken. Er det regnvand, der ikke kan løbe væk, grundvand, der kommer op, overfladevand, der samler sig inde på marken eller en kombination? Man skal observere hvor, hvornår og hvorfor, vandet ikke forsvinder, forklarede hun.

Der kan være mange årsager til, at vandet ikke kan rende væk. Skal ens drænsystem opdateres, repareres eller udskiftes? Er der jordlag, som vandet ikke kan trænge igennem?

Vigtige vandløb

Det er i sagens natur vigtigt, at vandet har et sted at løbe hen. Ofte er det i vandløb, og også her blev der givet råd med på vejen.

- Sørg for, at vandløbene er i orden. Vær i god og løbende dialog med myndighederne, så vedligeholdet er på plads. Det kan være nemmere at indgå i et vandløbslaug, så man kan holde hele vandløbet ved lige, sagde Rikke Krogshave Laursen.

Det er blandt andet sammenfaldne skrænter, træer og planter i vandet og andre fartbump, man skal være opmærksom på at få fjernet, og så kan man med fordel huske at holde sine drænrør fri for sand.

Generelt skal udfordringerne omkring vand løses på flere niveauer.

- Det kan være hos den enkelte landmand, i grupper af landmænd og i samarbejde med myndigheder og fagpersoner, for at vi kan finde løsninger på de udfordringer, vi har med vand.

- Vi er ikke ene. Der er mange hensyn, man skal tage. Der er byerne, natur og biodiversitet, vandkvalitet og lovgivning, vi skal tage med i arbejdet, afsluttede Rikke Krogshave Laursen.