Danske landmænd benytter planteværnsmidler ansvarligt, men vi skal blive endnu bedre og være klar til hele tiden at være på forkant med udviklingen fortalte Torben Hansen på Plantekongressen.

Seges har undersøgt, hvordan danske landmænd benytter det mest brugte aktivstof, glyphosat, og her er man nået frem til, at 70 procent af brugen sker før høst og i forbindelse med nedvisning af afgrøder. Det mener man hos L&F simpelthen ikke er godt nok, hvis danske landmænd også efter en forventet fornyelse af godkendelsen af brugen af midlet i EU i 2025 vil gøre brug af det effektive og skånsomme planteværnsmiddel.

Ifølge Torben Hansen skal glyphosat ikke være høsthjælp i korn og raps - og landbruget skal blive bedre til kun at bruge det i nødvendige områder i markerne, lød det fra formanden for L&F Planteavl.

- Ved hjælp af faglighed skal vi løse udfordringerne, men vi skal også kunne bruge nye redskaber som droner, pletsprøjtning og præcisionsteknologi, lød de grundlæggende råd til, hvordan dansk landbrug skal sikre sig, at der også i de kommende år vil være politisk opbakning til at landbruget kan benytte pesticider i markdriften.

- Vi skal have taget ny teknologi i brug, lige så snart den kommer, lød det fra sektordirektøren, som fortalte at diskussionen omkring pesticider i offentligheden ofte ikke er rationel, da de mest skånsomme midler bekæmpes hårdest af landbrugets kritikere. For selv om der er en lav sundhedsrisiko og lille naturpåvirkning - så er der alligevel stor modstand mod brugen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi bygger på fakta, på videnskab. Der er ingen tvivl, om at glyhphosat skal re-godkendes, fortalte Torben Hansen, og kaldte det for paradoksalt, at der benyttes så mange kræfter på at udfase det mindst problematiske middel.

Ny Bichel-rapport

Torben Hansen uddybede, at vi skal være bedre til at kommunikere med den øvrige del af befolkningen om, hvorfor vi er nødt til at bruge visse planteværnsmidler, men at det besværes af, at brug af pesticider i befolkningen en dårlig sag.

- Jeg kune godt tænke mig, vi fik noget gennemgribende, som kiggede på helheder i stedet for isolerede bokse, lød det fra Torben Hansen som henviste til, at der er behov for en ny helhedsorienteret undersøgelse med inspiration fra Bichel-udvalget-udvalget, der aflagde Bichel-rapporten i 1999, men hvor man også tager klimarelaterede emner og andre nye forhold med i arbejdet.

Hos Seges er man ikke i tvivl om, at landbruget i Danmark ser ind i en fremtid med store omvæltninger i forhold til den måde, vi regulerer ukrudt, svampe og insektangreb på i dag, og det er en udfordring, når vi får stadig færre aktivstoffer til rådighed.

- Vi skal både bruge nye teknologi, forædling og rigtig meget mekaninsk, og vi kommer til at se marksprøjter, der er meget mere præcise. Verden er fuld af muligheder, vi skal bevæge os, lød det fra Torben Hansen.

Også kemi-branchens store fokus er ved at skifte over mod mere brug af biologiske løsninger lød det fra Troels Toft, der kunne fortælle, at forskning på området nok skal medvirke til at skubbe til udviklingen de kommende år, og flere kemi-firmaer er ved at skabe fremtidens biologiske planteværnsløsninger i Danmark.