I september blev regeringen og dens støttepartier enige om at udmønte cirka 600 millioner kroner til udtagning af lavbundsjorder. Nu kan projektindsatsen gå i gang.

- Drænede og dyrkede såkaldte lavbundsjorder i landbruget giver hver dag en stor udledning af CO2 til atmosfæren. Derfor er én af de bedste metoder til at hjælpe klimaet at tage lavbundsjorderne ud af drift og lave dem om til klimagavnlig natur. Og nu er regeringen og dens støttepartier enige om en konkret model, så arbejdet med at lave aftaler med lodsejere og landmænd kan gå i gang.

Det skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.

- Udtagning af lavbundsjord giver en lang række muligheder for at tænke på tværs og er ikke bare godt for klimaet, men også for vandmiljø, natur, klimatilpasning og drikkevandsbeskyttelse. Derfor er det godt, at vi nu kan sætte gang i konkrete udtagningsordninger, og jeg kan kun opfordre interesserede lodsejere til at melde sig. Vi har brug for alle gode kræfter, hvis vi skal nå i mål med vores fælles grønne ambitioner, siger miljøminister Lea Wermelin.

I alt er cirka 600 millioner kroner tilgængelige for udtagningsindsatsen. Disse penge forventes at række til udtagning af i alt cirka 4.300 hektar. Det er et areal der svarer til mere end landets største sø Arresø. Det vil give en klimagasreduktion på cirka 65.000 tons CO2 i 2030.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

De 600 millioner kroner er en del af en samlet bevilling på to mia. kroner, som på finansloven 2020 blev afsat til at udtage lavbundsjord i perioden 2020-2029. Ved finansloven for 2021 er der afsat yderligere 660 millioner.

- Alle er enige om, at lavbundsjorderne er centrale at udtage, hvis vi skal nå vores reduktionsmål på klimaområdet. Derfor er det meget glædeligt, at vi nu kan komme i gang med at genskabe en naturlig vandstand på de kulstofrige jorder. Det stopper den intensive landbrugsdrift og gavner både naturen, os selv og klimaet. Og jeg glæder mig meget til at følge, hvordan naturen tager sine områder tilbage. Dansk landbrug skal være endnu grønnere, og det her et vigtigt skridt, som erhvervet også selv har efterlyst, siger minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn.

Færre drivhusgasser

Udtagning af lavbundsjorder sker ved, at arealer, der i dag er i landbrugsdrift, og hvor jorderne er drænede, udtages af drift og vandstanden hæves.

Selve klimaeffekten opstår, da jorden tilføres mindre ilt, fordi dyrkningen ophører og vandstanden hæves. Dermed sker nedbrydningen af jordens kulstofindhold langsommere - eller ophører helt, hvorfor der udledes færre drivhusgasser. I stedet skabes nye naturområder uden gødning, sprøjtning og jordbehandling.

Ordningen er et supplement til at nå regeringens og dens støttepartiers mål om at reducere drivhusgasserne med 70 procent frem mod 2030.

Indsatsen er helt frivillig for de danske landmænd, men mange har efterlyst forskellige måder at udtage arealer på. Derfor fordeler indsatsen sig indtil videre i flere spor:

* En projektordning som Naturstyrelsen står for - her går indsatsen for at finde lavbundsjorder egnet til udtagning i gang med det samme.

* Ny tilskudsordning under Miljøstyrelsen der hurtigt kan udtage arealer uden jordfordeling - den vil åbne i det nye år, her kan kommuner, lodsejere og fonde søge om tilskud.

* 17,3 mio. kroner afsat til at blive klogere på udtagning, bl.a. ved udvikling af et nationalt potentiale- og screeningskort, så man løbende kan blive bedre til at finde de bedste jorder at udtage.
Ordningerne vil supplere Landbrugsstyrelsens eksisterende lavbundsordning som opretholdes som hidtil.

Ved at udtage lavbundsjorderne udtages arealet permanent og landmanden modtager derfor en kompensation. Landmanden kan også i nogle tilfælde mod betaling modtage erstatningsjord i en jordfordeling i Naturstyrelsens ordning.