At bruge plov, eller ikke at bruge plov - det er spørgsmålet for mange planteavlere. Og hvilken dyrkningsmetode man praktiserer, er altafgørende for, hvordan man skal håndtere nedmuldningen af efterafgrøderne, der fylder stadig mere i landskabet.
- Er man til ploven, så er det ikke nødvendigvis vigtigt at få den sprøjtet ned, men hvis man ikke pløjer - og det er der rigtig mange efterhånden, der ikke gør - så er det altså vigtigt at få sprøjtet med glyphosat, for ellers opformerer man græsukrudtet og skal slås med stort ukrudt til foråret og skal bruge ekstra kemi, lyder rådet som Vagn Lundsteen giver til sine kunder i AgroPro Danmark, hvoraf 80 procent praktiserer pløjefri dyrkning af jorden.
Har man sendt ploven på pension, så er en dybdeharvning ikke nok, lyder det fra rådgiveren, da dybdeharven dækker ukrudtet delvis til, så det kan gro videre senere hen.
Den store diskussion går ifølge Vagn Lundsteen på, om man skal stoppe efterafgrøderne nu her i november måned, eller man skal lade dem stå vinteren med, og så først tage dem til foråret. I AgroPro Danmark anbefaler man at standse væksten først på vinteren, da vårafgrøderne på den måde får mest gavn af det kvælstof, planterne har samlet op hen over efteråret, og så giver en sort jord oveni mulighed for at såsæden kan komme tidligere ud af starthullerne i foråret.
Stands væksten
Vagn Lundsteen har to grundregler for, hvornår man bør standse væksten i sine efterafgrøder, hvis man vælger at benytte den løsning, han anbefaler.
- Det gør man når jordtemperaturen er otte grader. Så sker der ikke yderligere mineralisering af kvælstof, og hvis der ikke er en kvælstofmineralisering, altså frigivelse af kvælstof, så er der heller ikke noget for planterne at leve af, og så kan man lige så godt stoppe væksten, fortæller Vagn Lundsteen til Maskinbladet og uddyber, at når olieræddiken blomstrer, så optager den ikke yderligere næringsstoffer, og så giver det ingen ekstra gevinst at lade den stå - måske tværtimod, og så er det altså om at få pløjet eller sprøjtet efterafgrøden ned, hvis det næste plantedække skal have gavn af dem.
Efterafgrøder skal omsættes
Hvis det er en grøn afgrøde man pløjer ned lige før man sår, så bliver den først omsat engang midt på sommeren, og det betyder ifølge planteavlsrådgiveren, at man får meget lidt glæde af den kvælstof efterafgrøden har samlet op, og det medfører heller ikke en øget tilbageholdelse af kvælstof.
- Tværtimod så er der faktisk en øget risiko for udvaskning, for når først næringsstofferne bliver tilgængelige midt på sommeren, så har planterne sådan set stoppet væksten. Så er der ikke nogen planter til at samle det op efterafgrøden har samlet sammen, lyder det fra Vagn Lundsteen, som fortæller at man kan sikre at efterafgrøden bliver omsat fra starten af, ved at pløje den om efteråret eller findele med en brakpudser.
- Dem, der ikke pløjer, de kan med fordel slå efterafgrøden i stykker, så den bliver findelt, så der kun er små stykker. En stor stængel kan stort set kun omsættes fra enderne af, men findeles det kan mikroorganismerne langt bedre nedbryde planten, lyder det fra Vagn Lundsteen, som også mener det er bedre for jordstrukturen, hvis man findeler efterafgrøderne og lægger dem oven på jorden.
- Så er det med til at bygge humus op. Hvis man bare pløjer stængler ned i jorden, så bliver det nedbrudt og udvasket på et tidspunkt, og så får man ingen glæde af dem.
