Vellykket spotsprøjtning i frøgræsmarken

Demonstrationen skete på foranledning af en sjællandsk erfagruppe med tilknytning til Miljøstyrelsens Partnerskab om Præcisionssprøjtning.

Gruppen ønskede mere viden om spotsprøjtning i en højværdiafgrøde såsom græsfrø med henblik på at opnå en bedre renvare. Marken med strandsvingel var forinden overfløjet af en drone med kamera for at identificere områder med uønskede græsarter.

Forsøgene blev udført den 27. og 28. oktober 2020 på Nørager Gods på Vestsjælland med forvalter Henrik Skafte og sprøjtepilot Casper Bach som værter. Andre deltagere i demonstrationerne inkluderede blandt andet Teknologisk Institut og frøproducenten DLF.

I demonstrationen var der indlagt to forsøg: Kan sprøjten med enkelt dyse on/off ramme en GPS-placeret parcel på 1x1 m? Og kan man nøjes med at sprøjte de områder, der indeholder fremmede græsarter, for i dette tilfælde derved at kunne nedsætte sprøjtebehandlingen til 35 procent af det totale markareal?

Forventningen var, at man kunne nøjes med at behandle 35 procent af det totale markareal ved hjælp af spotsprøjtning. Det viste sig, at man kunne reducere til hele 65 procent

Forventningen var, at man kunne nøjes med at behandle 35 procent af det totale markareal ved hjælp af spotsprøjtning. Det viste sig, at man kunne reducere til hele 65 procent. Foto: Hardi.

Økonomi og miljø

Deltagerne i forsøg med spotsprøjtning i græsmark betragter parcellen på 1x1 m, der efter overkørsel er selektivt sprøjtet med rødt farvestof uden at behandle det omkringliggende område

Kun enkelte dyser på bommen er åbne et splitsekund over de uønskede græsarter. Foto: Hardi.