Lyt til artiklen:

Task force mod vildt og bramgæs

00:00
Hastighed: ???x
03:45

Bestanden af bramgæs er siden 1981 steget markant, og den samlede bestand i Nordeuropa tæller i dag over 1,4 millioner fugle, hvoraf cirka 13 procent af bestanden er i Danmark - svarende til 182.000 gæs. Den store fremgang i bestanden skyldes primært bramgåsens beskyttetle i EUs fuglebeskyttelsesdirektiv, der beskytter bestanden, de mildere vintre, samt brugen af vinterafgrøder i landbruget, som betyder at de trækkende fugle kan finde føde i vinterhalvåret i Danmark.

Skiftende politikere, miljøministre og landboforeninger har i gennem årene rejst udfordringerne med bramgæssene overfor myndighederne. Senest har MF Ulla Tørnes (V) rejst spørgsmålet om regulering overfor miljøminister Lea Wermelin, og EU parlamentariker Asger Christensen (V) har rejst spørgsmålet om regulering overfor EU Kommissionen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Asger Christensen (V) stillede spørgsmålet til kommissionen 2. september, hvor han opfordrer EU til at gennemføre en koordineret indsats for at nedbringe og kontrollere bestandene af bramgæs.

- Det stigende antal bramgæs betyder, at titusindevis af trækkende bramgæs hvert år laver enorme skader på landmændenes jorde i mange EU-lande herunder Danmark, skiver Asger Christensen i sit brev til EU-Kommissionen.

I øjeblikket afventer Asger Christensen svar fra Kommissionen.

Løses globalt

Miljø- og Fødevareministeriet skriver i sit svar 25. august til Ulla Tørnæs (V) om yderligere regulering af bramgæssene.

"Bramgæs er en trækkende fugl, og udfordringen med bestanden findes derfor ikke kun i Danmark, men også globalt. Derfor skal løsningerne også findes globalt. I regi af AEWA (vandfugleaftalen under Bonn konventionen) arbejder Danmark aktivt for, inden for rammen af fuglebeskyttelsesdirektivet, at der fastlægges niveauer for en forvaltningsramme, som muliggør en fleksibel håndtering af bramgås med henblik på at løse konflikter med luftfart og landbrug".

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-4
Foto viser gæssens efterladenskaber efter besøg om foråret. Gæssene går så tæt på marken, at man ikke kan gå et skridt marken uden at få lort på skoen, fortæller Ove Nielsen. Privatfoto.

Spist slæt

Folketingemedlem Ulla Tørnes og EU parlamentariker Asger Christensen (V) besøgte i sommer kvægavler Ove Nielsen, ved Nr. Nebel i Sydvestjylland, der næsten har fået halveret udbyttet af sine græsmarker af grovædende bramgæs.

- Vi plejer at høste tre slæt græs, men i år har vi kun høstet to slæt. Gæssene har spist resten. Hvor de tidligere holdt til i de sydligere egne af landet, så tyder meget på, at gæssene trækker længere og længere nordpå og ind i landet. De breder sig, og de er nærmest blevet en tamfugl, siger Ove Nielsen, Sydvestjysk Landboforening og en del af Task Force Vildtskader.

Gruppen mod vildtskader har netop afholdt sit første bestyrelsemøde, hvor de har drøftet deres videre arbejde og prioritering. I første omgang vil gruppen af landboforeninger koncentrere sig om problemerne med vildtet, der spiser og ødelægger afgrøder, og først derefter vil foreningerne gå ind i arbejdet med øget regulering af bestanden af bramgæs.

- Det er svært som enkel landmand eller enkel landboforening at drive et emne som vildtskader ind i det politiske system, så derfor har vi valgt at samle kræfterne i de forskellige landboforeninger. Vi ønsker, at flere landboforeninger vil gå ind i arbejdet sammen med os, og vi ønsker at samarbejde med myndighederne, herunder Naturstyrelsen om udfordringerne med kronvildt, ulve, gæs og måske bævere en dag, siger Ove Nielsen.

Hvor vildtskaderne fra råvildt og kronvildt kan løses med hegn om afgrøderne er problemerne med bramgæssene i højere grad et grænseoverskridende problem, hvor skæmmeaktioner og tilsyn med markerne, blot flytter bramgæssene videre til naboernes marker.