Sibiriske bramgæs er for alvor blevet en plage på Sydsjælland - Lolland-Faster. Især på Bogø er flokkene af bramgæs vokset markant - helt op til 1000 i hver flok. Planteavlere bruger enorme ressourcer på at skræmme dem væk - ofte uden effekt.

Bramgæssene er ikke kræsne. De spiser stort set alle former for afgrøder. Tidligere brugte flokkene Danmark som opholdssted og fodersted på deres træk sydpå til lande som Holland og Belgien. Med med de varmere danske vintre opholder bramgæssene sig i længere og længere tid i Danmark - gerne i kystnæreområder som for eksempel Lolland-Falster-området.

Bramgåsen er i dag fredet under EU's fuglebeskyttelsesdirektiv. Efter en fredning tilbage i 1972 er tallet i dag anslået til 1,5 millioner gæs og med en forventet årlig vækst på op til 15 procent.

Når det er allerværst, kører vi rundt på markerne mindst tre gange om dagen for at holde bramgæssene væk.

Anders Klog, planteavler og slagtesvineproducent.

- For otte-ti år siden så vi flokke på cirka 50 gæs, men i dag ser vi sjældent flokke under 500-1000 gæs. Altså en tidobling af antallet. Det kan virkelig mærkes på vores afgrøder, fortæller Anders Klog, der sammen med sin bror Lars Klog ejer cirka 150 hektar og forpagter knap 40 hektar. Der ud over har brødrene 5.200 slagtesvin om året på Hannesminde på Bogø.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Tidligere betragtede brødrene Klog bramgæssene som en årlig gæst, der fouragerede på deres marker et par gang om året på deres træk fra Sibirien og videre sydpå. Men i dag ser brødrene på gæssene med helt andre briller.

- For os er de i dag skadedyr, der æder store dele af vores afgrøder, både vår- og vinterafgrøder. Om foråret spiser de vores hvidkløver, vårbyg og engrapsgræs. De sidste fem år er problemet bare vokset og vokset. Der er simpelthen for mange af dem. De har været fredet for længe, de har ingen naturlige fjender, og der er ikke jagtsæson på dem, derfor er antallet vokset markant, fortæller Anders Klog.

Ingen jagttid

I Danmark kan bramgåsen ikke opnå jagttid, men kan reguleres i henhold til Vildtskadebekendtgørelsen under Lov om Jagt og Vildtforvaltning. Der må skydes to om dagen i foråret (dog maksimum 20 om måneden) og 50 om dagen om efteråret. Begrænsningen om foråret skyldes, at tidsrummet principielt er fuglenes yngle-sæson.

- Bekendtgørelsen giver mulighed for regulering med brug af lokkegæs og skjul om efteråret, men ikke om foråret, og antallet af gæs, som må reguleres pr. dag er også sæsonafhængigt. Lodsejeren kan søge om reguleringstilladelse hos Naturstyrelsen, fortæller professor ved Aarhus Universitet, Jesper Madsen, der har været med til at udarbejde rapporten: "Sammenhæng mellem forekomst af bramgæs og reguleringsindsats i Danmark", under Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

I følge bekendtgørelsen kan ske en regulering af bramgåsen, hvis den gør skade på en afgrøde eller er til fare for menneskelig sikkerhed, for eksempel fare for flysikkerhed. Medlemslandene i EU skal først kunne dokumentere at andre afværgemidler har været forsøgt og har vist sig utilstrækkelige.

Jesper Madsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, gør også opmærksom på den internationale forvaltningsplan i regi af Vandfugleaftalen, hvor de europæiske lande er gået sammen om at finde fælles løsninger.

rich-media-2
Bramgæssene spiser næsten alle former for afgrøder. Også høstede roemarker med roerester går de i. Privatfoto.

Samles i kystnære områder

Forekomsten af bramgæs i tre sæsoner fra 2016-2019 viser, at de største antal fandtes langs den jyske vestkyst, omkring Limfjorden, på Fyn, Sydsjælland og i Storstrømsregionen. Generelt er arten tilknyttet kysten med betydeligt færre fugle inde i landet. På blandt andet Sjælland og i Sønderjylland ses dog et større antal inde i landet, hvilket ofte kan henføres til længere fourageringstogter fra de kystnære rastepladser til værdifulde føderessourcer - for eksempel vintersæd, spildmajs og raps - længere inde i landet, skriver forskerne i rapporten.

rich-media-3
Brødrene Klog har blandt andet opsat ulvesilhuetter for at skræmme gæssene væk. Privatfoto. Anders Klog.

Næsten tamme gæs

Planteavleren og svineproducenten fortæller, at en lokal jæger sidste år skød en bramgås med GPS på deres marker på Bogø. Sendeudstyret var sat på gåsen af svenske forskere, som jægeren kontaktede. Ud fra GPS-aflæsningen kunne man se, at gåsen var kommet flyvende direkte fra Sibirien i Rusland til Bogø, hvor den havde opholdt sig det meste af året, og var fløjet fra mark til mark i lokalområdet.

Brødrene har endnu ikke lavet beregninger over, hvor mange afgrøder og dermed indtægt, de har tabt til bramgæssene.

- Vi bruger utrolig meget tid på at skræmme dem væk fra markerne, så derfor har vi undgået de største tab. Men det koster tid. Vi har sat ulvesilhuetter, hegnspæle med skraldesække, ørne på stang og diverse maskiner op på marken. Men det virker kun et stykke tid. Gæssene er kloge dyr, så de vænner sig lynhurtigt til skræmmemidlerne og vender hurtig tilbage, fortæller Anders Klog.

rich-media-4
Billede fra samme mark, hvor afgrøden er gnavet godt i bund i den del af marken længst mod vandet. Der er på billederne en gummistøvle som måleenhed. Marken er cirka 450 m lang og billederne er taget henholdsvis midt på marken og i enden ned mod vandet med cirka 300 meters afstand. Privatfoto.
rich-media-5
Gæssene har spist afgrøderne godt i bund. Privatfoto.

Skræmmekanoner

Han fortæller, at gæssene sidst på sæsonen er så vant til de forskellige skræmmemetoder, at han nærmest skal helt hen til gæssene og skubbe til dem, før de flyver deres vej.

På nabogården bor brødrenes onkel, Per Klog, som har forsøgt sig med skræmmekanoner. De virker for en periode mod gæssene, men til gengæld giver det klager fra naboerne. Brødrene vil helst ikke ud i at bruge skræmmekanoner, da de har tætte naboer, der kan blive generet af støjen.

På Hannesminde har Anders og Lars Klog lejet jagten ud. Men hver gang skal der søges om ny reguleringstilladelse forud for jagten.

- De reguleringstilladelser vi nu får, er der ikke længere begrænsning på antal gæs, der må skydes. Det var vist nok tilbage i 2017-2018, at vi begyndte at få tilladelse uden begrænsning. Det kan dog være vanskeligt at regulere og også skræmme gæssene væk fra markerne, idet vi har mange arealer ud til vandet og gæssene blot trækker der ud og venter til der ikke længere er fare på færde for derefter at returnere til marken, siger Anders Klog.

- Reguleringen har ikke ret stor effekt, når der er flokke på 1000 gæs. Efter jægerne har været på besøg, går der kun få dage, så er gæssene tilbage på vores marker. Uden lokke og skjul har jægerne ikke en chance, de får højst ram på et par stykker ad gangen, siger Anders Klog.

Flere gange har brødrene oplevet at være på weekendophold og så komme hjem til helt nedspiste marker uden et eneste spir.

- Bramgæssene har altid været et problem på Bogø, men de seneste år er det fuldstændig eskaleret, siger han.

Forskere på Aarhus Universitet har blandt andet foreslået, at man freder et areal i området til fodring i håb om at holde gæssene væk fra landmændenes marker.

- Ideen er god nok, men der skal bare nogle helt enorme arealer til, før det nytter noget. Vi har prøvet at give dem fred til at æde, når vi har høstet vores roemarker, men så snart de er færdig med roeresterne, fortsætter de bare videre til næste mark med afgrøder, siger Anders Klog.