Et tæt markfællesskab har allerede efter første år givet højere udbytter og en mere spændende arbejdsdag, og nu vil Peter Kiær gentage succesen i sit svinehold på Storgaarden ved Terslev.

Vil du føle dig svineheldig på jobbet? Sådan spørger næstformand i Bæredygtigt Landbrug Peter Kiær lige nu i en annonce, hvor han er på udkig efter en direktør eller driftsleder til svineholdet på sin bedrift Storgaarden ved Terslev på Sjælland, og målet er at gøre livet som landmand sjovere, samtidig med at han gerne vil løskøbe sig til politisk arbejde.

- Jeg søger selvfølgelig en person som har en del erfaring med pasning af grise. Jeg søger en person, som jeg har god kemi med, men som kan arbejde selvstændigt og som kan inspirere og give sparring - og hvor det kan blive sjovere, fortæller Peter Kiær til Maskinbladet, og det er ikke første gang, at Peter Kiær vælger en utraditionel løsning for at udvikle sin bedrift.

Det er meget sjovere, når man er flere om det, og jeg har bare hungret efter en sparringspartner i stalden, faktisk mere end jeg har gjort i marken, i mange år, nu kan jeg bare se, hvor nemt det er, hvis man finder den rette person

Peter Kiær, Storgaarden Terslev

I 2018 stoppede Storgaardens driftsleder i marken, og efterfølgende foreslog Peter Kiærs planteavlsrådgiver Vagn Lundsteen fra Agropro Danmark, om dog ikke Storgaardens 430 hektar skulle indgå i et driftfællesskab med en anden landmand i konsulentens kundekreds. Herfra gik det stærkt, og allerede efter markerne var høstet i 2019 gik samarbejdet i gang.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Min planteavlskonsulent Vagn Lundsteen havde en landmand, som havde cirka 220 hektar, og han havde mere tid, end jeg havde. Også mere tid end bare til at kunne passe sit eget, og så fandt vi to hinanden via Vagn Lundsteen, for han sagde, når du ikke har nogen driftsleder og du har brug for en sparringspartner på samme tid, hvorfor så ikke prøve at slå jer sammen og lave maskinpark sammen også. Og det gjorde vi - all-in.

Nye maskiner

Allerede første år så solgte de to landmænd hver især alle deres maskiner, og Peter Kiær købte en ny mejetærsker imens samarbejdspartneren købte en såmaskine og en sprøjte, og så gik de ellers i gang.

Til at få det juridiske på plads benyttede de to landmænd VKST, så der kom en maskinøkonom indover for at få lavet nogle klare modeller for, hvordan samarbejdet skulle foregå. Modellerne er ifølge Peter Kiær udformet som en slags pasningsaftale, så det bliver så simpelt som muligt for alle parter.

- Vi arbejder jo i virkeligheden sammen i det daglige med møder og det hele, og vi bestemmer lige meget, men på papiret er det ham, der har en pasningsaftale. De ydelser, jeg foretager, bliver bare trukket fra pasningsaftalen, og det være sig både timer og mandskab jeg selv lægger i det, og de maskiner han lejer af mig. Og selvfølgelig skal han leje både kornvogne og mejetærsker under høst og mine traktorer, der skal bruges til harvning og så videre, det bliver så modregnet de ydelser der er fra hans side, fortæller Peter Kiær, der mener at han har fundet et super-enkelt system, med en god nøgle omkring pasning og timer.

- Jeg har rigtig god kemi sammen med Anders, og han er blevet meget mere udfordret og har fået en sparringspartner i mig og det giver mig mere luft og energi til at gå til møder og til at passe mine grise. Men selv i forhold til grisene har jeg nu tænkt mig at prøve lidt af samme. Her snakker vi om at få trukket en direktør eller driftsleder ind og passe min griseproduktion og være der fuld tid, og få løftet de nøgletal jeg har, siger Peter Kiær.

Peter Kiær understreger, at årsagen til, at modellen kan bruges på Storgaarden, er, at han har et APS i mark og et APS i svin, så de to virksomheder i forvejen er helt skilt ad fra hinanden.

Vil anbefale modellen

Landmænd har ifølge Peter Kiær for tit kigget lidt skævt til hinanden, men Peter Kiær tror på, at tiden er moden til at gribe det hele anderledes an.

- Det er en virkelig god ting at finde ud af, om der er nogen man kan sparre sammen med. Om der er nogen man kan drive landbrug sammen med, fordi vi har nogle store enheder efterhånden, og dem, der mangler nogle at sparre med i det daglige, i stedet for kun at have en gårdbestyrelse, der tror jeg det er en rigtig god ting at man samarbejder på tværs. Fordi man minder lige hinanden om nogle ting, der skal samles op hele tiden, og det er mere interessant, og det er nok det, der giver mest mening for mig; det er betydeligt sjovere at være sammen om projektet end at stå ret alene.

Men samarbejdet har ikke kun gjort livet som landmand mere spændende for Peter Kiær, der er også god økonomi i at arbejde sammen med andre om opgaverne, og allerede efter første år med samarbejdet om markdriften er udbytterne blevet øget og økonomien forbedret.

- Det er meget sjovere, når man er flere om det, og jeg har bare hungret efter en sparringspartner i stalden, faktisk mere end jeg har gjort i marken, i mange år, nu kan jeg bare se, hvor nemt det er, hvis man finder den rette person, siger Peter Kiær, som håber at have en ny sparringspartner i stalden inden året rinder ud.