Lyt til artiklen:

Jyske Markets: Rusland på vej med eksportkvoter

00:00
Hastighed: ???x
03:20

Den russiske landbrugsminister indikerede i går på sit ugentlige møde med afgrødeeksportører, at man venter at annoncere eksportbegrænsninger for januar-juli senere denne måned, for at sikre den indenlandske forsyningsbalance. De nærmer vilkår for begrænsningerne bliver fortsat drøftet, men det forlyder, at der for hveden kan blive tale om 20 mio. tons. Det vil tillade en hvedeeksport i niveauet 37-39 mio. tons i denne sæson, hvilket falder helt i tråd med de nuværende estimater, og derfor var reaktionen i hvedemarkedet begrænset. Udmeldingen kommer i forlængelse af, at Rusland i september måned satte ny rekord for hvedeeksporten i én enkelt måned med 5 mio. tons.

Globalt er der i denne sæson rekordstore hvedeforsyninger, men markedet er i stigende grad bekymret for de russiske produktionsudsigter for kommende høst, hvilket i højere grad vil få importørerne til at kigge mod EU. Arealmæssigt og med gennemsnitlige udbytter står EU med et bedre udgangspunkt for produktionen for kommende høst, som i nogen udstrækning vil kompensere for en potentiel lavere russisk produktion. Foreløbige estimater for de russiske vinterafgrøder viser en lille stigning fra 19 mio. hektarer sidste år til 19,2 mio. hektarer. Heraf estimeres 13,9 mio. hektarer tilsået mod 13,4 mio. hektarer et år tidligere. De russiske landmænd er sandsynligvis fortsat villige til at give de kommende ugers vejrprognoser en chance, inden traditionelt køligere vejr fra starten af november, vil begynde at hæmme spiringen. Og grundet tørken vil arealestimaterne være forbundet med en rimelig usikkerhed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Også den brasilianske sojatilsåning halter, men vejrprognoserne indkerer vådere vejr for den kommende 10 dages periode, og det er positivt for at kickstarte markarbejdet. Omvendt er nedbørsprognoserne over Argentina begrænset for de kommende 10 dage, mens der er et vindue på klem i 10- 15 dages prognoserne, med tilhørende højere usikkerhed, og det er en smule bekymrende. Imidlertid kan det være de første indikationer på vejrfænomenet, La Niña, der helt traditionelt skaber tørre tilstande i Argentina. USDA annoncerede i går eksportsalg af samlet 252.000 tons sojabønner til hhv. Kina og uspecificeret destination, hvilket støttede marginalt op om sojabønnerne, mens skråen endnu en dag var højdespringer i komplekset. Fondene fortsætter med at være blandt de primære købere i de amerikanske afgrøder, og øger deres købte positioner.

Rapsfrøene faldt lidt tilbage i forlængelse af 1,5 procent faldt i råolien, der har svært ved at finde momentum til at bryde ud af sit handelsinterval i 40-42$. De lave brændstofpriser er en hæmsko for biobrændstof industrien, hvor et stort prisspænd til de vegetabilske olier, gør biobrændstof relativt ukonkurrencedygtigt og dyrere at gennemføre. Deriblandt Brasilien der midlertidig der midlertidigt reducerer deres biobrændstofmandater i diesel fra 12 procent til 11 procent. Også sojaolien lukkede lavere, og skaber en afsmittende effekt på palmeolien her til morgen. Usikkerheden i palmeolien er i øjeblikket høj, heriblandt effekten på forbruget i forlængelse af Covid-19, La Niña's indflydelse på produktionen og manglende arbejdskraft i de sydøstasiatiske palmeolieplantager.