Lyt til artiklen:

28.600 gule marker er blevet grønne

00:00
Hastighed: ???x
02:37

Markerne farves grønne, når vi ud fra satellitbilleder kan vurdere, at aktivitetskravet er opfyldt. Opdateringen af markerne sker løbende, og du kan følge med både i Landbrugsstyrelsens nye app og i Internet Markort, skriver Landbrugsstyrelsen.

For arealer med 1-årige afgrøder opfyldes aktivitetskravet ved, at arealerne dyrkes med en 1-årig afgrøde, og for arealer med græs ved, at de enten slås eller afgræsses.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvad gør jeg, hvis min mark er gul? På nuværende tidspunkt skal du blot være opmærksom på gule marker. En gul mark betyder ikke nødvendigvis, at aktivitetskravet ikke er opfyldt på marken.

At en mark er gul kan skyldes: At du endnu ikke har slået din græsmark. Så vær særlig opmærksom på gule græsmarker, som du ikke har fået slået eller afgræsset endnu.

- At vi ud fra satellitbilledanalyserne endnu ikke kan konstatere, om aktivitetskravet er overholdt. På nogle marker kræves yderligere data fra satellitterne, før vi kan konstatere, om aktivitetskravet er overholdt, skriver Landbrugsstyrelsen.

At der er en mindre forsinkelse på det, som vises i trafiklyssystemet. Vi skal analysere data, inden du kan se dem i systemet. Det tager mellem 7 og 14 dage. Så hvis du har slået din mark for nylig, kan dette være årsagen til, at marken stadig er gul.Ingen grund til at ændre ansøgning på grund af gule marker.

Hvis en mark fortsat er gul efter 11. oktober, har Landbrugsstyrelsen ikke med sikkerhed kunnet afgøre, om aktivitetskravet er opfyldt eller ej. For disse marker udbetales der fuld støtte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er derfor ingen grund til at ændre i din ansøgning, fordi du har gule marker.

Sammenhæng til øvrig kontrol

Samtidig med den satellitbaserede kontrol bliver nogle grundbetalingsmarker også kontrolleret af kontrollører på bedrifterne. Dette skyldes, at der skal udføres kontrol af ordninger, hvor vi ikke udfører satellitbaseret kontrol.Hvis resultatet fra et fysisk kontrolbesøg er forskelligt fra resultatet fra den satellitbaserede kontrol, er det resultatet fra det fysiske kontrolbesøg, som er gældende

2020 kan du også følge udviklingen af dine marker i Landbrugsstyrelsens app, som er tilgængelig i både Google Play og App Store.Udover at se trafiklyset i den satellitbaserede kontrol kan du læse dine breve fra Tast selv.

Appen skal desuden anvendes til indsendelse af høringssvar, hvis du fra d. 11. oktober får røde marker i den satellitbaserede kontrol. Der bliver kommunikeret særskilt vedr. røde marker på et senere tidspunkt.

Læs mere om satellitbaseret kontrol.