Agri Nord: Lad stubharven stå for effektivt at bekæmpe ukrudtet

Ofte kan en stubharvning lige efter høst give ukrudtet bedre betingelser, end hvis man lod harven stå. Det oplyser chef for Agri Nord Planteavl, Flemming Floor Jensen, i en pressemeddelelse.

Det er vigtigt at gå intelligent til værks i kampen mod ukrudtet, når man forbereder marken til næste sæson, så man kan få det optimale ud af sit planteværn.

For at gøre det, skal man kende de problemer, der er i forhold til ukrudt, skriver Agri Nord.

Hvis man for eksempel vil mindske frøpuljen i perioden fra høst og frem til etablering af næste afgrøde, bør man for de fleste arters vedkommende lade stubharven stå, står der.

- Efter mejetærskeren er der mange, der stub-bearbejder lige efter. Det er også en udmærket strategi for at få omsætningen af halm, agner og spiring af korn i gang, men det er en dårlig ide, hvis man vil mindske frøpuljen, siger Flemming Floor Jensen.

Ukrudtet får gode chancer for at overleve

Frøene er ofte i spirehvile umiddelbart efter modenhed, og de vil derfor kun i meget begrænset omfang spire efter stubharvning. I stedet for at sætte frøene ud af spil giver man dem faktisk bedre chancer for at overleve.

- For en del arters vedkommende vil en indarbejdning af de nykastede ukrudtsfrø virke konserverende, således at frøenes levedygtighed forøges, siger planteavlschefen. Han anbefaler, at det kun er ved problemer med spildkorn og gold hejre, at man foretager en øverlig bearbejdning af stubben (under 5 centimeter i dybden) umiddelbart efter høst. Blød hejre, spildraps og flyvehavre er alle i spirehvile i perioden efter modenhed, og derfor fraråder han jordbearbejdning.

- Danske forsøg med flyvehavre har vist, at indarbejdes frøene lige efter høst, vil mere end halvdelen af frøene overleve. Ligger frøene derimod på jordoverfladen hele vinteren vil næsten alle frø gå til, fortæller han.

Kvik kan være et problem ved pløjefri dyrkning

Pløjefri dyrkning og specielt direkte såning begunstiger kvik og andet rodukrudt, skriver Agri Nord.

Det skyldes, at kvik er en plante, der formerer sig ved at sætte udløbere. Hvis man ikke pløjer eller kun stubharver, vil kvikken formere sig kraftigt. Hvis kvikgræsset bliver pløjet ned, kræver det meget energi fra planten for at komme op til overfladen, og en stor del vil gå til.

For kvik er det veldokumenteret, at udløbermassen er mere øverligt placeret i et pløjefrit sædskifte. Intervallet fra sprøjtning til jordbearbejdning bør være på en til to dage, når der skal bekæmpes spildkorn og frøukrudt og på fem dage, hvor der også bekæmpes kvik, skriver Agri Nord.