Dagens afgrødekommentar fra Jyske Markets.

Optimismen var i går for alvor tilbage i afgrødemarkedet, hvor især de vegetabilske oliefrø endnu en dag var i hopla.

Hele det vegetabilske oliekompleks med blandt andet sojabønner, sojaolie og canolafrø ser nærmest ustoppeligt ud for øjeblikket, og indkasserer dag for dag nye prisstigninger uden at kigge sig tilbage.

I Malaysia var der i går national helligdag, hvilket betød, at palmeolien ikke handlede.

Men med aktiviteten tilbage i markedet i dag handler palmolien her til morgen 2,5 procent højere og har krydset den psykologiske grænse på 3.000 malaysiske ringgit per ton.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Som nævnt i gårsdagens kommentar, så udviklingen henover lukningen tirsdag noget mistænkeligt ud i rapsfrøene.

Men udviklingen blev i går fulgt op af nye stigninger, og dermed så det blot ud til at være panik-køb der tirsdag var årsagen bag den lidt mystiske bevægelse op til luk.

Udover support fra de omkringliggende markeder, nyder rapsfrøene gavn af udsigterne til et fald i produktionen i næste sæson, grundet tørre konditioner der reducerer tilsåede arealer og hæmmer fremspiringen.

Fra kinesisk side er efterspørgslen på sojabønner nærmest umættelig, og Kina har siden midten af august stort set dagligt være købere af amerikanske bønner. Det bringer den hidtidige amerikanske eksport af sojabønner til Kina op på estimeret 22-24 mio. tons, men skal de kinesiske importmål nås, kan der fortsat være 5-10 mio. tons at komme efter for de amerikanske eksportører denne sæson.

Men da indkøbene formentligt er statskontrollerede af Cofco/Sinograin, kan opkøbene stoppe brat, når de strategiske lagre vurderes tilstrækkelige.

Dertil kommer hele den politiske usikkerhed op mod det amerikanske præsidentvalg.

Kigger man historisk på Kinas importmønster, køber de typisk forud for kommende høst, med leveringer det efterfølgende halve års tid.

Det betyder at Kina sikrer sig amerikanske varer nu, med levering fra typisk november til april. Herefter skifter kineserne fokus mod Sydamerika, som så dækker det fysiske importbehov for maj til november.

I den henseende forventes kinesisk købsaktivitet af amerikanske bønner at kunne fortsætte en måneds tid endnu, og afhængig af, hvor de amerikanske udbytter lander, kan det meget vel være tidspunktet, hvor den sæsonmæssige top formes for sojabønnerne i Chicago.

Derfra vil det primært være det sydamerikanske vejrmarked der driver retningen for bønner og skrå. Møllehveden faldt først på eftermiddagen i går, presset af at Algeriet, der traditionelt er storimportør af fransk hvede, arbejder på at sænke sine kvalitetskrav til importeret hvede.

Det baner vejen for øget import fra Sortehavet, og dermed øget konkurrence til de franske eksportører. Allerede fra næste 'tender' forlyder det, at Algeriet vil tillade russiske oprindelser. FranceAgriMer reducerede i går udsigterne for den franske hvedeeksport uden for EU til 6,6 mio. tons fra tidligere 7,75 mio. tons.

Dette skal dog mere ses som en generelt lavere fransk hvedeproduktion denne sæson, end en konsekvens af Algeriets lempelser. Resultatet af den egyptiske hvedetender ud på eftermiddagen gav dog fornyet optimisme, da priserne viste stigende tendens i forhold til deres seneste indkøb forrige uge. Dengang købte egypterne blot 55.000 tons hvede, formentligt fordi de synes prisen på 225$ FOB var for høj.

Imidlertid lød prisniveauet på sortehavsoprindelserne i går fra 235-245 $/ton FOB, og det prisniveau indikerer at Sortehavsnoteringerne hastigt nærmer sig det europæiske. Når det så er sagt havde der sneget sig et enkelt bud ind af polsk oprindelse på 228,43$ FOB, som dermed var det billigste, men som måtte kæmpe med lidt højere fragtomkostninger.

Det polske bud endte alligevel med at blive en del af det endelige resultat for første gang i fem år, hvor de egyptiske indkøbere foruden de 60.000 tons polsk hvede, købte 175.000 tons russisk hvede. Priserne varierede fra 248-251$ CIF, mod cirka 240$ CIF for 14 dagen siden.

Vigtigst af alt for møllehveden indikerer de russiske priser, som nævnt, at europæiske oprindelser nærmer sig at være konkurrencedygtig med Sortehavet, og det bør alt andet lig