Bestanden af bramgæs er i kraftig vækst i hele Nordvesteuropa. Gæssene giver problemer med skader på markerne og dermed store tab for landmændene. Aflastningsområder med føde, bortskræmning eller regulering er en del af løsningen.

Stigende bestande af gæs giver anledning til markskadeproblemer, som oftest forsøges afbødet ved lokale tiltag med bortskræmning, jagt eller regulering. De mange gæs æder ganske enkelt frø og spirer på markerne med store tab til følge, skriver Nationalt Center for Miljø og Energi.

Forskerne fra Department of Bioscience på Kalø under Aarhus Universitet, anbefaler anvendelse af aflastningsområder, hvor gæssene får fred til at søge føde og ikke gør skade på afgrøder, og bortskræmning eller regulering på marker, hvor gæssene er uønskede.

I en ny rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi - beskriver danske forskere en række muligheder for at regulere gåsebestandenes skader på afgrøder i samarbejde mellem landmænd, jægere og landbrugsrådgivere.

Især én gåseart, bramgås, volder særlige problemer. Den samlede bestand, der yngler i Nordrusland, Østersø-området og Nordvesteuropa, er steget fra cirka 40.000 individer i 1970'erne til omkring 1,2-1,4 millioner i dag. Gæssene søger i stigende grad føde på landbrugsarealer, og de har forlænget deres opholdsperiode i overvintringsområdet i Danmark, så de forekommer i hele vinterhalvåret og frem til midten af maj måned.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Der er ikke jagt på bramgås, men arten kan reguleres på dispensation, hvis den gør skade på afgrøder og andre skræmmemidler ikke har været tilstrækkelige til at afbøde problemet.

Lokker med roerester

Forskerne studerede i projektet bramgæssenes brug af området, deres adfærd, føde- og energiindtag og inkluderede forsøg med forskellige afværgemetoder samt udlægning af aflastningsmarker med rester fra roehøsten - såkaldt roespild - hvor gæs og svaner fik lov til at søge føde i fred.

I projektet viste det sig, at roespild var energetisk en mere favorabel fødekilde end vinterhvede, og aflastningsmarker med roespild tiltrak et stort antal gæs og sangsvaner efter roeoptagning om efteråret og frem til senvinteren, men især bramgæs slog også over på følsomme vinterafgrøder og frøgræs, efterhånden som roeresterne blev spist.Om foråret foretrak bramgæssene at søge føde på vedvarende græsmarker og strandenge, men på grund af tilgroning af mange enge, søgte gæssene også over på følsomme afgrøder.

Læs hele rapporten: Regulering af bramgæs, som led i en regional gåseforvaltning.