Et nyt projekt viser ifølge Agri Nord, at man kan få en større miljøgevinst ved færre efterafgrøder.

Nyt lokalt pilotprojekt i Mariagerfjord Kommune viser, at man gennem en mere målrettet placering af efterafgrøder kan reducere arealet med efterafgrøder og stadig opnå samme miljøgevinst i fjorden.

Det skriver Agri Nord i en pressemeddelelse.

Det er en af delkonklusionerne i det store Velux-projekt "Naturen - en rentabel del af landbruget", hvor landboforeningen Agri Nord og rådgivningsselskabet Velas har siddet med i styregruppen.

Et af projektets formål var at undersøge landbrugsjordens evne til at tilbageholde kvælstof - altså jordens retentionsevne.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det viser sig, at der er store lokale forskelle på, hvor meget for eksempel eftergrøder har af effekt på vandmiljøet. Fra nogle arealer er der stort set ingen udvaskning.

For landbruget betyder det, at der i dag sås efterafgrøder på arealer, hvor de ingen effekt har.

- Fra landbrugets side ønsker vi, at de tiltag vi laver, rent faktisk har den effekt, de skal. Det kan man godt blive i tvivl om, når vi ved, at der sker en stor, naturlig tilbageholdelse nogle steder. Derfor ville vi gerne støtte denne undersøgelse, og nu bliver det interessant at se på, hvordan vi kan bruge denne viden, siger Henrik Dalgaard, der er bestyrelsesmedlem i Agri Nord, i pressemeddelelsen.

Kan undvære store dele af nuværende efterafgrøder

Beregninger fra projektet viser, at landbruget kan fjerne to tredjedele af de lovbestemte efterafgrøder i området, hvis man placerer en tredjedel på de rigtige marker.

- Det er det, der gør projektet værd at arbejde videre med, siger miljøpolitisk rådgiver Maria Pilgaard fra Velas.

Hun håber, at projektet, kan bruges til at undersøge mulighederne for at optimere driften af arealerne sammen med landmanden også på kvælstof-bundlinjen.

Maria Pilgaard gør det dog klart, at man ikke kan rulle dette projekt ud over hele landet, da det kun baserer sig på viden fra tre vandoplande til Mariagerfjord, og resultaterne er knyttet til en helt særlig jordbundgeologi.

Landbruget ser med interesse på de konkrete målinger og undersøgelser, der er lavet i rapporten, fordi der er behov for undgå generelle restriktioner baseret på meget grovmaskede modelberegninger.

- Vi er optagede af, at landbruget belaster vores natur og vandmiljø mindst mulig, men vi er også optagede af at få mest miljø for pengene, siger Henrik Dalgaard.

Han og Maria Pilgaard håber på, at de nye resultater kan skabe et bedre grundlag for at placere de rigtige virkemidler dér, hvor de har den bedste effekt.

- Det virkelige interessante kunne være, sammen med en flok dygtige landmænd og deres planteavlskonsulenter, at se på de nuværende muligheder inden for driften og valg af afgrøder. Her kunne vi komme langt, og som sagt særligt på efterafgrøderne kan man gøre det smartere, siger Maria Pilgaard.