Et mangeårigt samarbejde imellem frøsektoren og universiteterne i Danmark har medvirket til, at danske landmænd år efter år kan levere flotte resultater i marken og på eksportstatistikken. I Brancheudvalget for Frø er chefkonsulent Nils Elmegaard ikke i tvivl om, og den stærke danske fokus på forskning og udvikling på området, er en væsentlig årsag til den fortsatte fremgang.
-Det er på Flakkebjerg, det foregår, og man må sige, at når man kigger ud i verden, så er forskningshubben på Flakkebjerg absolut en af de førende i verden på græs- og kløverområdet, fortæller Nils Elmegaard til Maskinbladet, og resultaterne er til at få øje på.
For andet år i træk når den danske eksport af græs- og kløverfrø ifølge nye tal fra Landbrug & Fødevarer over 100.000 ton. Dermed er sidste års eksportmængde - der også var en rekord - slået med hele fem procent. Samlet set når eksporten op på 110.000 ton, og det er ifølge Brancheudvalget for Frø omkring 95 pct. af den danske frøproduktion, der eksporteres.
Før de små frø når ud over landets grænser, så er der en række faktorer, der skal være i orden, og udover at have et kystklima, og lange dage, der er ideelle for produktionen af spinatfrø, og et langt efterår, der tilgodeser eksempelvis produktionen af engrapgræs, rødsvingel og hvidkløver, så er det ifølge seniorforsker på Institut for Agroøkologi og Afgrødesundhed Birte Boelt vigtigt, at der eksisterer et godt forskningsklima.
-Det er afgørende. For selvom vi er dygtige til at producere frø, så er det jo stadigvæk arealmæssigt en begrænset produktion, fortæller Birte Boelt og uddyber.
- Vi støder ofte på de udfordringer, som hedder, at vi har måske ikke lige det middel vi gerne vil bruge, hvis det gælder bekæmpelse af noget ukrudt eller skadedyr. Og der har vi så gennem tiden arbejdet rigtigt meget med at finde alternativer, eksempelvis hvis det var herbicider, som lige pludselig ikke var tilgængelige længere, så har vi prøvet at lede efter alternativer, som vi så i stedet kunne bruge. Og det er vi jo lykkedes med et godt stykke henad vejen, hvor man andre steder har set det som en hindring, og så har man lidt efter lidt holdt op med de produktioner her fordi det blev for besværligt, og de fik ikke løst problemerne. Det er noget af det, vi har været rigtig dygtige til igennem tiden, lyder det fra Birte Boelt.
Ifølge seniorforskeren bliver små produktionsgrene ofte stillet over for nogle store udfordringer, da man her sjældent har den store opmærksomhed fra eksempelvis politisk kant, og arealmæssigt fylder frøproduktionen heller ikke meget, men det lykkes alligevel at finde brugbare løsninger.
Birte Boelt mener, at frøproduktionen i Danmark er begunstiget af, at der fra både landbrugets og industriens side er en stor vilje til at bakke op omkring det forskningsarbejde, der foregår på Aarhus Universitet Flakkebjerg, og vi ville være et helt andet sted, hvis ikke der var denne fokus på frøene.
Vigtig forskning
Traditionelt set handler forædling af planterne om at producere en fin, vegetativ plante med mange blade, men det er også nødvendigt med fokus på selve frødannelsen.
-Selvom det betyder noget i forædlingen, at planten også kan producere frø, så er det jo ikke blandt de første ét, to, tre forædlingsparametre, så vi skal lave lidt modifikationer for at få dem til at lave godt med frø, lyder det fra Birthe Boelt, som slår fast, at det er erhvervet, der står for forædlingen imens man på Flakkebjerg i højere grad arbejder med at forædle dyrkningsmetoderne.
-Det vi laver, det er meget at kigge på dyrkningssystemerne. Vi har sådan et samarbejde, hvor vi kan trække på ekspertiser forskellige steder i vores organisation. Og mit job her på stedet, det er meget at koordinere, sådan at, at de problemstillinger, der viser sig i det praktiske også i forsøgene, der prøver jeg at få trukket de ekspertiser ind fra vores system, der kan bidrage med at løse de problemer, fortæller Birte Boelt.
En begrænset produktion
Selvom vi i Danmark er dygtige til at producere frø, så er det stadigvæk arealmæssigt en begrænset produktion, og det kan ifølge Birgitte Boelt være en udfordring for forskerne.
På Flakkebjerg støder man ofte på de udfordringer, som hedder, at man måske ikke lige har det middel, man gerne vil bruge, hvis det gælder bekæmpelse af noget ukrudt eller skadedyr, og på Flakkebjerg har man stor erfaring med at finde alternative løsninger, eksempelvis hvis det var herbicider, som lige pludselig ikke var tilgængelige længere, og seniorforskeren er sikker på, at de mange frøprojekter er alle pengene værd.
-Vi var et helt andet sted, hvis vi ikke havde dem. Vi er lykkedes med at nå frem til nogle vejledninger for, hvordan vi kan bruge de mængder, vi nu må bruge i Danmark, og så stadigvæk få udbyttefremgang på det, lyder det fra Birgitte Boelt.
Teknologifrø
For at sikre fortsat fremdrift i den danske udvikling af frømarkedet er frøbranchen på vej med et nyt projekt, der skal sikre, at Danmark også i fremtiden bevarer førerrollen.
Det næste projekt får titlen Teknologifrø, og her vil forskerne, landbruget og industrien bruge nogle af de muligheder, som landmanden allerede har til rådighed, og så målrette dem til brug i frøavlen. Men projekterne er ikke gratis, og et af de seneste projekter, med titlen Vinderfrø2025, har kostet i nærheden af 22,5 millioner kroner at gennemføre. Det nye projekt forventer Nils Elmegaard komme til at være i den samme prisklasse.
Imens målene tidligere har været at udvikle helt bestemte egenskaber i de frøgivende planter, så er målet nu at målrette og udnytte den viden og nye teknologier, som de store dele af landbruget allerede har taget til sig.
-Det vi tidligere har opnået, det bygger vi videre på. Vi skal have forbedret udbytterne, hvis vi skal fastholde vores konkurrenceevne i forhold til andre produktionssteder. Eftersom vi er verdens førende eksportør, så er det også os, der skal gå forrest, og når vi nu så har så godt et forskningsmiljø som vi har på Aarhus Universitet Flakkebjerg, jamen, så er det jo den vej, vi skal gå.
-Vi hører om i vores konkurrent-lande, at der er de voldsomt pressede på deres forskningsindsats, så vi er rigtig glade for det vi har, og vi gør alt, hvad vi kan for at bevare og udbygge det, slutter Nils Elmegaard.
Ansøgningen til GUDP-midler til projektet Teknologifrø forventes ifølge Nils Elmegaard afsendt inden længe, og det fire-årige forskningsarbejde forventes at begynde den 1. januar 2021.
