I Thüringen har omfattende museangreb i afgrøderne betydet, at der nu gives dispensation til øget brug af gnaverbekæmpelsesmidler, da de kemiske løsninger anses for at være det eneste effektive middel for at komme det uønskede problem med mus i markerne til livs. Det skriver landbrugsmediet Agrarheute.dk

Dispensationen gælder specielt for marker med raps, hvor mange landmænd har oplevet, at planterne er blevet spist ligesom det har været umuligt at reetablere afgrøder på de ramte arealer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brugen af musemidlerne skal tage hensyn til det lokale dyreliv, og myndighederne har vurderet, at kemisk bekæmpelse af museplagen er en nødvendighed i den ekstreme situation, museplagen har medført.

Dispensationen til brug af muse-bekæmpelsesmidler med indhold af aktivstoffet zinkphosphid er givet, da de lokale tyske myndigheder har vurderet, at der ikke findes et reelt alternativ til at bekæmpe horderne af mus effektivt.