Test af de to høstteknikker er en del af Projekt Græs-prof, der skal give input til udvikling af den mest optimale metode at høste græs på, når det skal bruges til fremstillingen af protein til foderstof.

Protein udvundet af græs ses som en af mulighederne for at få mere danskproduceret husdyrfoder i en tid, hvor der er et stigende ønske om at nedbringe importen af især soja, skriver Seges.

Men blandt andet høstteknikken skal tilpasses, før græs til protein kan blive en succesrig ny produktion.

Da man i forsommeren høstede den første omgang græs på Ausumgaard ved Struer, afprøvede man to forskellige høstteknikker.

En vellykket test af to høstteknikker er løbet af stablen i Projekt Græs-prof.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det er første gang, man tester høstteknikker i forbindelse med projektet. Erik Fog, som er landskonsulent for Seges og leder på projektet, siger om de foreløbige resultater:

- Testen forløb efter planen og gav værdifulde data til den videre udvikling af høstteknikker for græs til proteinfremstilling.

Projekt Græs-prof er et projekt, der løber over fire år fra 2020-2023, og i løbet af projektperioden er det meningen, at de to maskiner skal tilpasses, så deres funktioner bliver så optimale som muligt til at høste græsset.

Vigtigt for fremtidens landbrug

Udviklingen af græsprotein fra græs og kløver er allerede nået langt, og derfor handler det nu om at optimere de forskellige led i processen fra selve høsten til presning på bioraffineringsanlægget.

Hvis det lykkes, kan det blive en god forretning, fordi det bliver muligt at øge værdien af græsmarksafgrøder.

Erik Fog forklarer:

- Potentielt kan græsprotein blive en spændende ny produktion for dansk landbrug, som vil kunne reducere importen af protein fra udlandet og være med til at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet og drivhusgasser til atmosfæren. Nogle taler om, at det er starten på en Grøn revolution for dansk landbrug.

To forskellige høstteknikker

Lige nu har projektet fokus på de udviklingsopgaver, der er i selve høsten af græsset.

Maskinerne til de to forskellige høstteknikker, MaksiGrass Friskgræs-høster og Kverneland skårlægger med opsamlervogn, er valgt ud fra det kriterie, at de er skånsomme og høster græsset uden at snitte det.

Græsprotein udvindes af saften fra bladene, og derfor skal man bruge helt nyhøstet græs, der ikke knuses i marken, men først på fabrikken lige før saften presses af.

En vigtig del af kvalitetsmålingen af høstteknikkerne er en sammenligning af de to maskiner.

Derfor blev der som en del af testen blandt andet målt på tidsforbrug og dieselforbrug for hvert vognlæs græs. Sammenholdt med andre faktorer giver det et billede af omkostningerne til græshøsten.