At halmen er så tør og glat, at den næsten ikke kan bankes sammen som halmballer er ikke et fænomen, man plejer at se i Danmark.

- Det var også galt i 2018. Der begyndte vi at presse halmen om natten, for at duggen på den måde gjorde, at vi netop kunne banke ballerne sammen. Det er vi så begyndt med igen nu, fortæller Hans Mortensen, indehaver af Hans Mortensens Maskinstation, hvor man blandt andet her i høsten kører med to bigballepressere og presser halm

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den største forskel fra i år til 2018, er at der i år heldigvis er noget halm at køre efter, påpeger den vestsjællandske maskinstationsejer dog.

rich-media-2
Presseren holder her stille i dagslys. Det er først når mørket falder på, at sættet kører hjemmefra.

Maskinstationen drives fra Atterupgaard lidt uden for Korsør, og foruden maskinstationsarbejde drives der 150 hektar planteavl, hvor der snart blot mangler at blive høstet 12 hektar korn.

- Afgrøderne på vores eget jord har faktisk givet godt. Vi har høstet 4.700 til 4.800 kg i rapsen, og det samme gælder for hveden, som også overraskede positivt, fortæller Hans Mortensen, mens bedriftens New Holland TX68 Plus mejetærsker arbejder i baggrunden med den sidste vårbyg.

- Vi bliver færdig i dag torsdag med vårbyggen, og den har også givet fornuftigt med syv til otte ton pr. hektar, fortæller han.

- Vi forsøgte at presse igen om dagen i går, onsdag, og det lykkes faktisk ret godt. Jeg tror måske solen ikke har skinnet så kraftigt, som den har gjort de andre dage, så det er dejligt, hvis vi kan begynde at køre om dagen i stedet for at rode rundt om natten med presserne, fortæller Hans Mortensen.

rich-media-4
Hans Mortensens forventer at blive færdig med høsten i dag torsdag den 13. august på Atterupgaard.