På Nordfeld på det østlige Møn skuffer rugen, som høstes i disse dage, mens hveden indtil videre har været en positiv overraskelse

I disse dage høstes rugen på Nordfeld på det østlige Møn, men det er ikke den bedste avl der trækkes i hus hos Jens Haubroe.

- Rugen har lidt af tørken i forsommeren, og det ses tydelige nu, fortæller Jens Haubroe fra førersædet på sin helt nye New Holland CR 9.90, som man netop har taget i brug til denne sæson.

Mens rugen skuffer ser det anderledes positivt ud med hveden.

På bedriften mangler der fortsat 100 hektar hvede, ligesom der er tre dags vårbyg høst tilbage. Desuden er sennep og olieræddike til fremavl stadig urørt.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vårbyggen er heller ikke moden endnu. Man kan tydeligt se, at den er blevet etableret under dårlige forhold, og vi har vårbyg på bedriften som har fem til seks ugers forskel i fremspring, fortæller Jens Haubroe.

Ligesom så mange andre steder i det østdanske, så manglede man frosten i vinteren til at arbejde med jorden, og det krævede meget diesel og jern i foråret, for at lave et ordentligt såbed - og nogle steder blev det ikke alt for godt.

- Den smule vårbyg vi har været i, har skuffet voldsomt, men det vidste vi jo næsten på forhånd, fortæller Jens Haubroe.

rich-media-1
Nordfeld har til sæson 2020 investeret i en New Holland mejetærsker med MacDon sejlskærebord.

Nyt skærebord overrasker

Ud af de 780 hektar der drives på Nordfeld, så er de 400 hektar nu tærsket, og udover en ny mejetærsker til sæson 2020, så har bedriften også investeret i et nyt 40 fods MacDon fleksibelt skærebord.

- Og skærebordet har jeg bestemt ikke fortrudt ét eneste minut, påpeger Jens Haubroe og fortæller, at bedriften har meget blandt jord og marker:

- Vi har JB 1 til 11 på ejendommen, og noget er ekstrem kuperet, og jeg havde meget høje forventninger til det nye 12 meter skærebord i bakkerne. Jeg må sige, at det fleksible skærebord virkelig har gjort det godt i bakkerne. Jeg er dybt imponerede, fortæller Jens Haubroe, som i høsten selv befinder sig på mejetærskeren.

Mejetærskeren er desuden købt med den hensigt, at skal holde 10 år på bedriften.

- Derfor er det rart med en fremtidssikring af maskinen. Foruden det fleksible skærebord har vi også investeret i IntelliSense-systemet på mejetærskeren, som er et optimerings-system, som hjælper chaufføren med at få det maksimale ud af maskinen.

rich-media-2
Rugen der blev høstet, da Maskinbladet var forbi, var på lavt liggende gammel søbund-jord.