Samarbejdet Bornholm Blomstrer har igennem fire år delt blomsterfrø ud for at give bierne en hjælpende hånd på Bornholm, og i 2020 har samarbejdet fokus på effekten af blomsterstriber. For virker de til at tiltrække bier, og hvad skal man gøre for at de virker bedst muligt, skriver Dansk Planteværn i en pressemeddelelse.

Hos Danmarks Biavlerforening har man med projektet #Bivenlig i flere år opfordret private og landmænd til at så blomster for at styrke fødegrundlaget for både honningbier og de vilde bier, og her mener sekretariatsleder Rune Havgaard Sørensen, at det voksende areal med blomsterstriber har en positiv effekt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Blomsterstriberne giver bierne et konstant fødegrundlag igennem hele sæsonen. Når vi kører rundt i foråret i landskabet, så er der masser af blomster; der er rapsmarker og der er frugttræer, der blomstrer, men når vi kommer ind i juli måned, så begynder vores landskab at være grønt, og her giver blomsterstriberne fødegrundlag for bierne gennem hele sæsonen, lyder det fra Rune Havgaard Sørensen.

Hos Seges Natur arbejder specialkonsulent Anne Erland Eskildsen i naturteamet med rådgivning om natur og biodiversitet i landbruget, og hun mener, at man bør fokusere på, at striberne skal have tid til at virke.

- Forskningen har vist, at jo flere år en blomsterstribe har ligget uden omlægning, jo flere arter begynder der at flytte ud i den. For mange insekter gælder det at de lever både nede i jorden og på planterne. Så hvis man går ud og omlægger en blomsterstribe, så får man nulstillet hele den insektfauna, som faktisk er flyttet ind; som har set det som et godt levested, siger Anne Erland Eskildsen, og hun har nogle gode råd til, hvordan man kan arbejde med at højne effekten af blomsterne.

- Enten skal man vælge at lade blomsterstriberne ligge permanent, og bare slå dem, det er der mulighed for, eller også skal man lave et rotationsprincip, hvor man omlægger den ene halvdel af blomsterstriben ét år, og så venter og omlægger den anden halvdel næste år. På den måde kan man få sådan en vekselvirkning, hvor man har ét areal, der får lov til hele tiden at ligge i fred, og hvor arterne faktisk kan overleve, lyder det fra Anne Erland Eskildsen.

Biernes situation er alvorlig

Situationen for bierne er alvorlig, og der for skal der gøres noget for at løse udfordringerne. Når Danmarks Biavlerforening opgør vintertabet for medlemmernes bifamilier, så står man nogle år med et tab på omkring 20 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kigger man på de vilde bier, så er omkring 40 procent af de vilde biarter i Danmark rødlistede, altså mere eller mindre truede, og det er ifølge Rune Havgaard Sørensen rigtig alvorligt - ikke mindst for planterne rundt omkring i det danske landskab.

- Omkring 80 procent af vores planter, både når vi kigger i landbruget og når vi kigger ude i naturen, er mere eller mindre afhængige af insektbestøvning, så derfor betyder det rigtig meget for vores bestøvning, at vi har en diversitet af forskellige insekter, lyder det fra Rune Havgaard Sørensen.

Blomsterstriberne bidrager til et øget naturindhold i områder med opdyrket jord, og forbedrer fødegrundlaget for insekter og bier - her trives de almindelige arter primært.

- Det er meget positivt, at der er en stigende interesse for at gøre noget for biodiversiteten. Der er mange forskellige muligheder, hvis man ønsker at styrke naturen på sin bedrift, men husk at nogle tiltag virker bedre end andre. Det bedste man kan gøre er, at beskytte og pleje på de permanente naturarealer, man allerede har på sin bedrift, for eksempel enge, overdrev, heder og moser, for på denne måde sikrer man bedst de truede og sjældne arter, siger Anne Erland Eskildsen.

Hvis du ønsker at etablere blomsterstriber, så husk kun at gøre det på dine omdriftsarealer, og ikke de steder, hvor der allerede er natur i forvejen, skriver Dansk Planteværn i pressemeddelelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her kan man eksempelvis kombinere to initiativer:

Udså permanente blomsterstriber på de omdriftarealer, der ligger rundt om eksisterende moser, overdrev, heder, gamle trær eller skovbryn for på den måde at beskytte dem.