Frøhøsten er et overstået kapitel ligesom vinterbyggen også blev afsluttet i denne uge hos Adamshøj Gods og CBR Agro, hvor de to selskaber tilsammen driver 2.400 hektar planteavl.

- De 70 hektar vinterbyg gav et fornuftigt gennemsnit på otte ton pr. hektar, og frøgræsset er vi også godt tilfreds med, fortæller Casper Rolighed, driftsleder for markbruget på Adamshøj og i på hans egen bedrift CBR Agro.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I markplanen for frøgræs findes der både rajgræs, engrapgræs, bakkesvingel samt rødsvingel.

rich-media-2
Billedet er fra vinterbyg-høsten i tirsdags. Snart sætter mejetærskerne skærebordet i resten af kornhøsten, som så småt banker på.

Der er 1.800 hektar med raps og korn, og rapsen er vi så småt begyndt på, mens jeg tror vi kommer i hveden allerede i næste uge, fortæller Casper Rolighed, mens bedriftens tre mejetærskere besøges i felten under Maskinbladets besøg.

Efter vinterbyggen etableres efterafgrøderne med bedriftens Horsch Focus såmaskine, som også benyttes til rapssåningen.

Der skal sås 420 hektar raps i begyndelsen af august.

rich-media-3
Den ene af bedriftens tre Fendt Ideal 9T-mejetærskere, som fortsat kører test hos Adamshøj.