Høsten af rajsvingel blev lørdag aften afsluttet på Mariesminde Landbrug på halvøen Salling, nord for Skive, hvor udbyttet i rajsvingelen sorten Fojtan til DLF lå på 1.500 til 1.600 kg pr. hektar.

- Efter tørring ender vi nok på lidt over 1.000 kg pr. hektar, og det er vi rigtig godt tilfredse med, fortæller Kristian Boel, indehaver af Mariesminde, som lørdag aften var pilot på New Holland CR 10.90 mejetærskeren, som med pick-uppen bjergede den skårlagte rajsvingel, som har lagt lidt over en uge på skår.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce
rich-media-2
Man er godt tilfreds med udbyttet af rajsvingel på Mariesminde i denne høst.

Sammen med den gule maskine kørte der også en lysegrøn maskine i græsskårene. Maskinen tilhører Anders Spangggaard, som driver bedriften Kaastrupgaard, og sammen med Mariesminde Landbrug driver man godt 900 hektar planteavl med sammenlagt 150 hektar med frø.

- Det resterende græsareal er med alm rajgræs, som dog først er klar om knap 14 dage, vurderer Kristian Boel.

rich-media-3
Man valgte at sprede frøgræs-halmen ud efter mejetærskeren, for at gøre det lettere for disc-skårlæggeren efterfølgende.

Skårlægger efter mejetærskeren

Forud for høsten med pick-up-bordene er græsset blevet skårlagt med en 25 fods MacDon selvkørende skårlægger, og efter mejetærskerne kommer der endnu en skårlægger på marken.

- Vi leverer frøgræshalmen til et lokalt biogasanlæg, hvor marken efter mejetærskeren får besøg af en finsnitter, men vi må konstatere, at græsset har groet helt vild, og er nok vokset med lidt over 15 centimeter på bar én uge. Derfor spredte vi frøhalmen ud efter mejetærskeren og fik maskinstationen til at komme med en disc-skårlægger med båndudstyr, og på den måde får vi både afpudset frøgræsmarken helt i bund, samtidigt med at vi får de 15 centimeter græs med i skårene, forklarer Kristian Boel, om den win-win situation, som viste sig at være et rigtigt fornuftigt valg.

rich-media-4
Efter mejetærskeren har besøgt marken, kom den lokale maskinstation med et disc-skårlæggersæt til dels at pudsemarken i bund, og dels får de 15 centimeter nyskud med i frøgræs-halmen, som skal til det lokale biogas-anlæg.

- Efter finsnitteren har besøgt frøgræsmarken, skan vi ikke skyde os ud og slå frøgræsset i bund. Nu kan vi i stedet klarer den senere afpudsning med vores rotorklipper, med minder vi tager et slæt græs mere til det lokale biogas-anlæg, forklarer han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-6
Høst af Rajsvingel hos Mariesminde Landbrug

To dage efter mejetærskerne forlod den sidste frøgræs-mark indtog snitter-holdet fra Maskinstation Martin Børsting marken, og sammen med Mariesminde Landbrug fik snittet og fragtet græsset til den lokale biogas.

- Nu kan marken komme fint igen, og forhåbentligt kan vi tage et senere slæt til biogas-anlægget på markerne.

rich-media-7
Mariesminde Landbrug hjalp selv med frakørsel, da den lokale maskinstation, Maskinstation Martin Børsting, kom med selvkørende finsnittere og vogne til turen fra marken til biogassen.
rich-media-8
Frøgræshalmen finsnittes i seks millimeter til biogassen - det sætter den store Claas Jaguar 960 på arbejde.