Nu kan alle romantikere, blomsterelskere eller dem, der har glemt konens fødselsdag få hjælp fra Holstebro Struer Landboforening, skriver Sagro i en pressemeddelelse.

Ved indfaldsvejene til Holstebro og Struer er der nemlig sået blomstermarker, hvor alle kan plukke en buket med en kærlig hilsen fra områdets landmand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er tale om en blanding af små ti forskellige blomster og ved skiltene langs vejene er der endda placeret snore og et manilla-mærke, til brug for blomsterplukkerne.

Blomsterne er sået 16 forskellige steder langs indfaldsvejene til de to byer.