Høsten af frø forventes afsluttet i weekenden hos Dineshøj og Mølleskovgaard, som har lagt det sidste engrapgræs på skår.

Et godt frøavls-år rent udbyttemæssigt er ved at være afsluttet på Midtsjælland hos Dineshøj og Mølleskovgaard. Torsdag den 16. juli blev det sidste engrapgræs lagt på skår med bedriftens tre BCS-fingerklippere med Peter Ipsen, Gustav Ipsen samt Anders Larsen, som chauffører.

- Det er engrapgræs til DLF af sorten Micrale, fortæller Anders Larsen, indehaver af Mølleskovgaard og sammen med Dineshøj driver et maskinfællesskab, hvor der også køres ude for andre.

rich-media-1
De tre små John Deere i gang med skårlægningen med hver sin BCS-fingerklipper.

Våd rødsvingel

Engrapgræsset som blev skårlagt torsdag forventer man at tærske inden weekenden er ovre.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- I næste uge gælder det vinterbyggen, og vi kan se tilbage på en frøhøst med gode udbytter. Dog har høsten været en smule besværlig, med en del høst mellem bygerne, fortæller Peter Ipsen.

- Vi valgte eksempelvis at høste vores rødsvingel med en meget høj vandprocent, men vi var bange for, at frøet skulle drysse helt af, fortæller Anders Larsen, som dog fortæller om et udbytte på 1.950 kg inden tørring.

- Vi kommer nok til at tabe 20 procent på tørreprocessen, men set i bakspejlet var det en bedre beslutning at høste det vådt og tørre det ned, end at frøene nu ligger på jorden i marken.Udover den våde rødsvingelhøst, så har man løftet 20 hektar enrapgræs-halm for at få det tør nok til presning. Resten af frø-høsten er forløbet uden de store udfordringer.

rich-media-2
De tre maskiner igang med det sidste stykke engrapgræs for i år.
rich-media-3
De tre maskiner igang med det sidste stykke engrapgræs for i år.