Danmarks landbrugsareal er stort sammenlignet med de fleste andre lande, navnlig hvis vi ser på vores nabolande. Det danske landbrugsareal udgør 61 procent af hele Danmarks areal mod blot 3,5 procent i vores broderland Norge. Sverige, Norge, Finland og de baltiske lande har så til gengæld langt mere skov end Danmark har, viser tal fra Danmarks Statistik.
I Danmark er broderparten af landbrugsarealet på 2,6 millioner hektar korn, ærter og raps, som høstes hvert år. Sådan er det ikke i alle lande. For eksempel er så godt som hele Islands landbrugsareal på 1,6 millioner hektar græsningsarealer til får.
Ekstremt vejr påvirker sammensætningen
Februar i år blev usædvanlig våd med en nedbør på 135 millimeter mod normalt 50 millimeter ifølge DMI. Det betød, at en stor del af de marker der i efteråret 2019 var tilsået med vinterhvede, -byg, -rug og -raps måtte sås om med vårkorn, først og fremmest vårbyg men også havre. I alt er vinterkorn faldet med 116.000 hektar, og vårkorn er steget med 105.000 hektar fra 2019 til 2020.
Noget tilsvarende gælder for raps, hvor vinterraps er faldet med 19.000 hektar, dog uden en nævneværdig stigning i det ret beskedne areal med vårraps. Vinterkorn har et højere udbytte pr. hektar end vårkorn, og derfor kan skiftet i afgrødessammensætningen få konsekvenser for høsten i år.
Økologien er i fremgang
I 2019 havde danske landmænd i alt næsten 300.000 hektar, som enten dyrkes økologisk eller er under omlægning til økologi. Det er cirka 11 procent af det samlede areal med landbrug og gartneri. I 2012 var den tilsvarende andel syv procent.
