Ud af de i alt 25 hektar med Italiensk rajgræs, som den 31-årige Kasper Thing Andreasen driver i det nordjyske, lød startskuddet på høsten anno 2020 i dag lørdag den 27. juni, hvor de første 2,5 hektar bliver klippet af.

- De resterende 22,5 hektar følger i næste uge, men de 2,5 hektar her kan ikke holde til det regnvejr, som sikkert rammer landsdelen i morgen, fortæller den nordjyske landmand, som i alt driver 750 hektar, og deraf 100 hektar med frø.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han fortæller, at den seneste tørke har taget hårdt på afgrøden i netop de 2,5 hektar, som nu er høstet, men han forventer dog et udbytte på 2,5 til 3 ton i renvare.

- Akset og frøet ser overraskende fint ud, så jeg tror ikke det går så galt igen.

Sorten er Fabio og leveres til DSV frø.