Ove Sidding Nielsen har mistet en stor del af første græsslæt. Nu vil formand for Sydvestjysk Landboforening Niels Laursen få både lands- og EU-politikere til at gøre noget ved problemet. Ud over markerne med slætgræs har Ove Sidding Nielsen arealer til afgræsning, som bramgæssene også har fået øje på, skriver Sago.

- Her sidder de lige så tæt som i en andegård, siger Ove Sidding Nielsen. De mange gæs betyder her, at der ikke har været græs til hans kvier, som først nu er kommet ud med tre ugers forsinkelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bramgæs er et stigende problem for især vestjyske landmænd, da omkring 1,2 millioner gæs mellemlander her på vej til eller fra de arktiske områder. Fra oktober til maj slår de sig ned på marker som Ove Sidding Nielsens.

- Og for otte år siden var der ingen gæs på de her arealer, siger han. De mange bramgæs kræver meget føde, og de har en forkærlighed for vintersæd og slætgræs-marker. Når først bramgæssene har indtaget en mark, bider de den helt ned, og er jordbundsforholdene bløde, kan de træde planten ihjel. De mange bramgæs er sådan set en succes-historie, da antallet skyldes en EU-fredning af fuglene, der tilbage i 40'erne var truet. Væksten har været voldsom, så gåsen ikke er truet længere. Men fredningen er fastholdt.

Fra truet til trussel

Formand for Sydvestjysk Landboforening Niels Laursen vil bruge tiden, indtil gæssene vender tilbage til oktober, på at arbejde for muligheden for at regulere.I dag må der skydes to gæs om dagen, men det er kun en dråbe i havet, når der lander 10.000 på en enkelt mark. Gæssene er nemlig ikke sky, så de vender hurtigt tilbage, selv om der bliver skudt.

- Bramgæs er gået fra at være en truet fugleart til nu at være en trussel, siger formand i Sydvestjysk Landboforening Niels Laursen. Det er landmændene, der betaler bramgæssenes ædegilde og det er helt uacceptabelt. Han mener, at bramgåsen derfor fjernes fra listen i fugledirektivet, nu den ikke længere er udrydningstruet.

Læs mere om udfordringerne med gæssene.