Blå blok i Folketinget vil have klare svar på erstatningsspørgsmålet i afgivelse af hektar til paragraf 3 områder.

Efter to samråd er de blå partier i Folketinget ikke tilfredse med de svar, miljøminister Lea Wermelin har givet, og derfor indkalder partierne igen ministeren for at svare på spørgsmål om lovforslag til om naturbeskyttelse.

Lovforslaget betyder forbud mod sprøjtning, gødskning og omlægningen af paragraf 3-beskyttede arealer.

Blå blok bestående af Erling Bonnesen (V), Jacob Jensen (V), René Christensen (DF), Peter Seier Christensen (NB) og Henrik Dahl (LA) stiller en række spørgsmål til miljøministeren.

Medlemmerne af Miljø- og Fødevareudvalget ønsker blandt andet svar på, om der er fortilfælde, hvor erhvervslivet retsikkerhedsmæsssigt stilles så ringe, som det er tilfældet med lovforslaget L 164, hvor landmænd ikke kan få oplyst, hvordan de konkret vil blive berørt af et bedriftsmæssigt forbud, som træder i kraft om to år, og som potentielt kan være så indgribende, at landmanden risikerer at gå konkurs, hvis han ingen erstatning får eller dispensation?

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Et andet samrådsspørgsmål fra blå blok lyder:

Vil ministeren oplyse, om der er fortilfælde, hvor berørte borgere får eller kan anmode om at få - en forhåndsvurdering af, hvordan en given regulering vil ramme dem konkret? Er ministeren enig i, at en lodsejer med en forhåndsvurdering af, hvilke konsekvenser lovforslaget får for ham, vil stå i en mere afklaret situation, hvilket retssikkerhedsmæssigt er bedre?

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at lovforslaget vil berøre cirka 37.000 hektar. Den samlede omkostning for landbruget vurderes at være op til 40 millioner kroner årligt. 7.000 ud af de 9.000 bedrifter er påvirket af forbuddet på under fem hektar, fremhævede Lea Wermelin under samrådet 13. maj.

Der er endnu ikke fastsat en dato for det tredje samråd om lovforslaget.