Under brandet Jörd sender Arla i denne uge en stribe nyudviklede plantedrikke på markedet i varianterne havre, byg og hamp.

Havre er hovedingrediensen i de plantedrikke, som Arla lancerer i varianterne Jörd Havre, Jörd Byg og Jörd Hamp.

- Vi har glædet os enormt meget til at præsentere danskerne for Jörd og de tre nye havredrikke. Vi har skabt havredrikke med rene smage baseret på økologiske og naturlige råvarer fra de nordiske marker. Og vi har eksperimenteret med helt nye smagssammensætninger, hvor vi har kombineret havre med byg og et strejf af hamp. Det giver nogle spændende og anderledes smage, som vi tror på vil falde i god jord hos danskerne. Med disse ord introducerer Hanne Søndergaard, koncerndirektør for global marketing og innovation i Arla, mejeriselskabets indtog i plantedrikkekategorien.

De tre havredrikke rammer de danske kølediske i den uge, hvor forbrugerne kan stifte bekendtskab med plantedrikkene.
Hver ingrediens i Jörd-drikkene er udvalgt fra de nordiske marker. Og fælles for de nye havredrikke er, at de er naturlige og rene med en kort ingrediensliste på kun fire til fem råvarer.

- Det har været vigtigt for os at fremstille havredrikkene med så få ingredienser som muligt for at sikre et rent produkt og en naturlig smag. Vi har brugt vores unikke ekspertise og innovationskraft til at udvikle naturlige havredrikke med lokale råvarer, som passer godt ind i danskernes hverdag, siger Hanne Søndergaard.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

De nye havredrikke kan bruges på samme måde, som man anvender mælk. I kaffen, på havregryn eller i en smoothie.