Agri Nords og Mollerup Mølles årlige plantefaglige dag, Agri Farm Day bliver afviklet digitalt i uge 24 og skifter i år navn til Agri Farm Week.

Hvert år plejer 700-800 landmænd at mødes på Agri Nords forsøgsarealer på Christianshøj i Klarup i starten af juni. Her bliver de guidet rundt til de forskellige sorts-, ukrudts- og gødningsforsøg og bliver opdateret på den sidste nye, faglige viden.
Det kan de også blive i år, men på grund af Covid-19 er den fysiske fremvisning aflyst, skriver Agri Nord i en pressemeddelelse.
I stedet bliver landmændene guidet rundt i de forskellige parceller af konsulenterne, som optager video og fortæller om resultaterne af de forskellige forsøg.

- Når nu vi ikke kan mødes fysisk, vælger vi den her løsning i stedet for, siger teamleder i Agri Nord Planteavl, Poul Madsen.
Landmændene kan se videoerne i uge 24 enten på Agri Nords Facebookside eller på Agri Nords eller Mollerup Mølles hjemmesider.
Der vil også være live-sending fra marken tirsdag den 9. juni klokken 15.00.

Forsøgsparcellerne på Christianshøj er fra uge 24 skiltede og tilgængelige for individuel fysisk besigtigelse under hensyn til den generelle lovgivning om at holde afstand og begrænsning vedrørende forsamlinger.

Ny såteknik giver højere udbytte

En af de store trækplastre i årets forsøgsmark er parcellerne, hvor der er sået hvede med en speciel Horsch enkorns-såmaskine.
Den har placeret hvert enkelt korn præcist modsat en almindelig såmaskine, der drysser kernerne mere upræcist ud i jorden.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det er tydeligt at se forskel i de to parceller, fortæller Poul Madsen.
Det er første gang, der er sådan en type forsøg i Aalborg, men andre forsøg blandt andet i Sønderjylland har vist op til 10 procent højere udbytter med den teknik.

- Vi ser planter med et meget bedre rodnet, der busker sig mere, i de marker, der er sået med enkorns-såmaskine, fordi vi får en ensartet vækst. Det giver robuste planter med stærkere stængler, så vi undgår lejesæd, siger Karl Kudsk, der er produktansvarlig for planter hos Mollerup Mølle.

Han vil heller ikke afvise, at de mere robuste og stærke planter kan være mere modstandsdygtige overfor sygdomme og bedre til at optage næringsstoffer.

rich-media-1
Almindelig sået. Pressefoto. 

Kornssåning i storskala

Peter Jørgensen er drifstleder i marken på bedriften Christiansminde Multisite, som lægger jord til forsøgsmarkerne.
Han fik sået 1,5 hektar hvede med enkorns-såmaskinen, og det er planen, at kornet fra de hektar skal henover brovægten og sammenlignes med den almindeligt såede hvede.

- Det bliver spændende at få set teknikken an, og vi håber selvfølgelig på højere udbytter, men også på at undgå at vækstregulere for lejesæd, siger han.

Et andet spændende forsøg som både Poul Madsen og Karl Kudsk er meget spændte på er parcellerne, hvor der er sået kerner med tre forskellige 1000-kornsvægte: 37, 47 og 57 gram pr. 1000 kerner.

- Det bliver spændende at se, om større kerner giver større udbytter, siger Karl Kudsk.

I rapsparcellerne er der i år en med sorten Butterfly, som ikke er en hybridsort.

- Den har klaret sig rigtig godt, fortæller Poul Madsen.
Hybridsorterne er robuste, men også dyrere end linjesorterne, og man er nødt til at købe ny såsæd hvert år.
- Derfor er det meget spændende at følge Butterfly, siger Poul Madsen.

rich-media-2
En-korns sået. Pressefoto. 

Hvedesort i superligaen

Både Poul Madsen og Karl Kudsk glæder sig også til at vise hvedesorten Informer frem. En sort, der dækker 30 procent af al sået hvede i Danmark.

- Den har et udbytteindeks på 104 i 2019, men det væsentligste ved den sort er, at den er enormt modstandsdygtig overfor svamp. Vi har alle sidste års angreb af rust i frisk erindring, og her klarede Informer sig med to svampebehandlinger, mens andre sorter skulle have tre, fortæller Karl Kudsk og tilføjer:
- Det er vigtigt, at vi har fokus på sorternes sundhed. Et rust-angreb kan for eksempel halvere udbyttet, siger han.

I en parcel er der i år sået en særlig vinterærtsort.
- Vi håber på, at en vinter-ært kan give højere udbytter, fordi den får en længere vækstsæson, siger Poul Madsen.

At vinterærterne også vil blive tidligere modne er en stor fordel, vurderer han.

- De kan måske være modne allerede i juli måned, hvor vi har længere og mere tørre høst-dage. Det er ofte en udfordring at høste ærter henne i august, siger han.
Det bliver også muligt at se en ny vårtriticale og en vårrug i forsøgsmarken.

- Det er godt at have nogle vårafgrøder i baghånden, hvis man ikke kan nå at så i efteråret, eller hvis vinterafgrøderne er druknet. Året 2020 er et godt eksempel på et år, hvor der er be-hov for at så i i pletter i vinterafgrøderne, siger Poul Madsen.

Vårafgrøder er også gode at så i i pletter i vinterafgrøderne, fordi de modner hurtigere end vin-terafgrøderne, og dermed er hele marken moden samtidig.