Hvededag 2020 var planlagt til at skulle løbe af stablen mandag 22. juni på Ultang ved Haderslev, skriver velas i en pressemeddelelse.

- Det er desværre ikke muligt at gennemføre arrangementet som planlagt på grund af situationen med covid-19, og derfor har vi valgt at aflyse arrangementet i den form, det plejer af have, fortæller Finn Olsen, teamchef i Planteavl, SLF.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forsøgsarbejdet kører selvfølgelig videre, og derfor vil det også være muligt at følge med i udviklingen i marken på vores Facebook-side Hvededag, hvor forsøgsfolkene jævnligt vil lægge billeder og kommentarer ud.

Holdes muligvis i ny form

Hvededagen kan muligvis blive holdt i en ny version i form af mindre guidede rundvisninger:

- Efter 10. maj, når vi ved mere om, hvordan reglerne bliver i forhold til forsamlinger, vil vi tage stilling til, om vi kan lave nogle mindre guidede rundvisninger på forsøgsarealerne på Ultang. Det vil i så fald blive med tilmelding, men det melder vi mere ud om senere, siger Finn Olsen.