Hos Agrifos er man cirka halvvejs med forårsarbejdet, og det har været en hård omgang, som koster både diesel og stål for at få årets avl i jorden.

Den manglende frost i vinteren 2019-2020 har kunnet mærkes på forårsarbejdet 2020.

Som så mange andre, har Agrifos på det vestlige Lolland flere steder kæmpet hårdt for at få årets avl i jorden.

- Marken er ligesom beton flere steder, fortæller Jim Petersen, som har haft travlt med klargøring af den vinterpløjede jord til rotorharve-såsættet.

Han sidder i førerhuset på Claas Xerion 5000, som med 2x 710 millimeter brede dæk på for- og bagaksel trækker afsted med den 12,5 meter brede Multiva Topline såbedsharve.

rich-media-1
Bedriftens 12 meter Multiva såbedsharve har haft ekstra travlt dette forår.

Nogle steder skal den tunge Multiva-harve trækkes over marken adskillige gange for bare at gøre det nogenlunde klar til såmaskinen.

- Harven vejer godt til, og specielt i dette forår har det virkelig været nødvendigt med den store vægt for at slå knoldene ordentligt i stykker.

Under kørslen med harven kører traktoren i dogwalk for at trykke over så stort et areal som muligt.

rich-media-2
Der køres i dogwalk med Xerion-traktoren under harvningen. På den måde træde den over et ret stort areal.
rich-media-3
Sådybden kontrolleres. Der udlægges græsfrø sammen med vårbyg såningen. Bemærk den ekstra frøkasse på Lemken såsættet.

Stor kapacitet

- Der kan virke voldsomt, men netop i dette forår har der været brug for alle hestekræfter fra Claas-traktoren, fortæller Jakob Palm Nielsen, driftsleder hos Agrifos I/S.

Han fortæller, at man virkelig kan mærke, at frosten næsten udeblev i vinteren på Lolland, og lerjorden har dermed ikke fået den vinterlige bearbejdning, som den plejer at få hvert år.

- Det har taget ekstra tid i år, og det kan vi mærke både på sliddele og brændstofforbruget.

rich-media-4
Claas Xerion 5000 benyttes primært til efterårspløjningen, men den store såbedsharve kan også udnytte den store traktor om foråret.

Nogle steder har harven været over marken adskillige gange inden, såmaskinen har indtaget marken.

Derfor er det rart at have en ekstra kapacitet på netop såbedsharven, og sidste år fik Agrifos netop leveret en ny såbedsharve:

- Vi var på udkig efter en harve med en stor kapacitet på 12 til 15 meter, og i den klasse er der ikke så mange på markedet. Vi havde i forvejen den store Claas-traktor, som kører med en 12 furet kærreplov om efteråret, og for at udnytte den traktor om foråret, ville en stor såbedsharve være en god løsning, forklarer Jakob Palm Nielsen.

Han bemærker, at netop i år, hvor nogle marker skal have flere bearbejdninger, er den store kapacitet helt afgørende for at få kornet rettidigt i jorden.

Den lollandske driftsleder nævner også den Dalbo stensamler, som man har fundet brugt til sæson 2020, som en ret fin maskine i forårsarbejdet.

rich-media-5
En ældre Dalbo stensamler har fundet vej til Agrifos dette forår - og bedriften er ret godt tilfreds med maskinen.

- Vi plejer som regel at køre rundt med en minilæsser og fjerne de større sten, og det gør vi skam også stadig, men den lille stensamler fra Dalbo er fint supplement og virkelig et hit.

Minilæsseren følger i år harverne, som laver såbed til roer og spinat, mens Dalob'en kører der, hvor der sås vårbyg.

- Dels kan chaufføren sidde i en traktorkabine og løse opgaven, og dels er den hurtigere rundt på marken.

Også til øverlig bearbejdning

At valget faldt på den kraftige Multiva-harve skyldes blandt andet også en form for fremtidssikring.

- Med en usikkerhed om blandt andet round-up, har vi også muligheden for at arbejde øverligt i stub med Multiva harven, da den er så kraftig bygget. Det er ikke noget, vi har planer om at gøre, men at vi har muligheden for det, er ikke uvæsentligt.

Forud for roesåningen er det fortsat Germinat-harver samt bedriftens Väderstad NZ-såbedsharve, som klarer det fine såbed på Agrifos.

rich-media-6
Roesåningen foregår primært med den 18 rækket Monosem enkornsmaskine. Men bedriften råder også over en 12 rækket version, som primært benyttes til Spinat-såningen.

På Agrifos dyrkes der 1.700 hektar planteavl med primært roer, frøgræs, hvede, maltby samt spinat.

Vårafgrøderne udgør over halvdelen af sædskiftet på bedriften, hvor der i 2020 markplanen er 33 procent vårbyg, 21 procent roer svarende til 350 hektar samt 40 hektar med spinat.

- Vores placering på det vestlige Lolland betyder blandt andet, at vårafgrøder normalt klarer sig godt, og over halvdelen af markplanen er da også vårafgrøder, forklarer Jakob Palm.

rich-media-7
Agrifos har foruden den større såkasse til græsfrø også bygget gødningsudstyr til placering af flydende gødning.

Specialbygget såmaskine

Såningen af kornafgrøder foregår med en fire år gammel seks meter Lemken Compact Solitair rotorharvesåsæt, men maskinen er modificeret på eget værksted med både en større beholder til græsfrø og gødning samt tænder til placering af flydende gødning under såarbejdet.

rich-media-8
Traktoren til såsættet, Fendt 1042 Vario, er også ny for Agrifos. Traktoren er købt lettere brugt til sæsonen 2020.

- Med frøkassen har vi både mulighed for at så græsfrø ud på hvert andet skær, som er den måde vi udlægger vores 70 hektar frøgræs på sammen med vårbyg såningen. Hvert andet såskær sår græs i to centimeters dybde, mens såskærerne til korn sår i fire centimeters dybde. Også et system vi selv har bygget på maskinen, fortæller Jakob Palm.

Der er på den måde bygget dobbelt fordeler på såmaskinen, og for at udnytte systemet yderligere, så kan der også placeres DAP gødning med metoden, som sker efter sammensåningsmetoden.

- Der er Y-grene på samtlige såslanger, og med en ombytter fra såhuset, har vi i stedet mulighed for at lade indholdet fra den ekstra tank på maskinen finde vej til samtlige såskær, hvorvedbyg og DAPgødning sammensås, i stedet for blot hvert andet skår, som nu hvor der udlægges frøgræs sammen med vårbyg såningen.